Aumenta le possibilità di ricevere una risposta da questo datore di lavoro
Il tuo curriculum e una lettera di presentazione personalizzati, che corrispondono esattamente a ciò che sta cercando.
Sønderbroskolen i Aalborg søger en engageret lærer til mellemtrinnet med linjefag i tysk og dansk. Stillingen fremhæver stærke kompetencer i relationsdannelse og evne til at indgå i professionelle læringsfællesskaber. Derudover er det en fordel med yderligere linjefag som idræt, historie og håndværk og design.
Skolen er en stor, mangfoldig institution med visioner om høj faglighed og trivsel. Ansættelsen forventes fra 01.01.2027, og ansættelsesvilkårene følger overenskomstens rammer og kultur.
Sønderbroskolen søger en lærer med linjefag i tysk og dansk, der har stærke kompetencer i relationsdannelse, er ambitiøs på elevers og egne vegne og som indgår naturligt i professionelle læringsfællesskaber.
Derudover er det en fordel med yderligere følgende linjefag: idræt, historie, håndværk og design.
Sønderbroskolen er en velfungerende skole med et internationalt islæt og er centralt beliggende midt i Aalborg i et meget stort skoledistrikt. Vores kultur er præget af stor mangfoldighed og rummelighed. Vi er desuden én af kommunens idrætsprofil skoler og derfor er bevægelse et naturligt centrum for skolens hverdag både i skole og DUS. Skolen er organiseret i tre afdelinger: indskoling, mellemtrin og udskoling samt DUS 1 og 2 for børn i 0.-6. klasse. I udskolingen har vi Aalborg kommunes idrætsklasser, hvor eleverne samles fra hele regionen.
På skolen er vi ca. 560 elever og godt 85 ansatte, og i vores dagligdag prioriterer vi trivsel og faglighed højt. Miljøet på skolen er kendetegnet ved tydelige og venlige voksne, som møder børn og forældre på en anerkendende og ligeværdig måde.
Vi har høje ambitioner om at være én af de allerbedste skoler i forhold til løfteevne, og derfor har vi særligt fokus på sprog og læsning samt forebyggende indsatser både fagligt og trivselsmæssigt.
Den endelige opgaveoversigt tilpasses efter ansættelse og de kvalifikationer den pågældende medarbejder har.
Du kan læse mere om os på www.soenderbroskolen.dk eller på vores Facebook side.
Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejderen er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børne- og straffeattest. Læs mere på www.aalborgkommune.dk/attest.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst
For at høre nærmere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder og souschef Anja Toft Hassing (31994760) eller skoleleder Mikkel Wowk Jepsen (24899333)
Ansøgningsfrist: 17.11.2026 kl 24.00
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt mandag d. 23.06.2026 fra 14.00-16.00
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Sjællandsgade 2
9000 Aalborg
Danmark