A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Institut for Syn og Hørelse – Syns- og IKT-afdelingen søger en autoriseret optometrist til deltid per 1. februar 2027. Stillingen indebærer primært optisk undersøgelse af borgere med svagsyn og administrativt arbejde relateret til støtte til briller, kontaktlinser og svagsynsoptik efter servicelovens §112.
Der er tilknyttet 4 optometrister i området. Arbejdstiden er 2 dage om ugen med mulighed for udvidelse, og opgaverne omfatter tværfagligt samarbejde og udvikling af instituttet.
Institut for Syn og Hørelse – Syns- og IKT-afdelingen søger en optometrist på deltid per 1. februar 2027.
Stillingen som optometrist
Det ledige arbejdsområde som optometrist indebærer primært optisk undersøgelse af borgere med svagsyn. Desuden administrativt arbejde, som bl.a. vil omfatte faglig vurdering af ansøgninger om støtte til briller, kontaktlinser og svagsynsoptik efter servicelovens §112 samt borgervisitering. Indholdet i jobbet kan tilpasses efter kvalifikationer og interesse.
Arbejdet vil være en vekselvirkning mellem opgaver på instituttet og på træffesteder og vil bl.a. omfatte:
Der er tilknyttet 4 optometrister til området.
Ansøgerprofil
Du er autoriseret optometrist og har praktisk erfaring med optisk udredning ud over praktikperioder i uddannelsen.
Du har én af nedenstående profiler:
Ud over en god kollega vil vi gerne have en person, som kan lide at tage aktiv del i udviklingen af instituttet og ikke mindst sit eget job. Du skal have lyst og evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde såvel internt som eksternt og kunne arbejde selvstændigt og med et højt fagligt ambitionsniveau. Vi forventer, at du har gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt og har nemt ved at sætte dig ind i nye IT-systemer. Du har gyldigt kørekort til bil, da der kan være kørsel til andre træffesteder i regionen.
Vi tilbyder
Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, stor medbestemmelse og selvstændigt ansvar i forhold til egen udvikling og tilrettelæggelsen af arbejdet.
Mere om Institut for Syn og Hørelse
Institut for Syn og Hørelse leverer en række specialiserede ydelser til kommunerne i Nordjylland. Vi tilbyder bistand til borgere med nedsat syn, høreproblemer samt kommunikationsvanskeligheder på grund af nedsat tale-, læse- eller skrivefunktion.
Vi rådgiver pårørende, sagsbehandlere, lærere, pædagoger og andre fagpersoner, som kommer i kontakt med vores målgrupper.
Vi leverer derudover landsdækkende specialrådgivning vedr. børn med høretab.
Institut for Syn og Hørelse er en del af Center for Sansenedsættelse, som er ét af tilbuddene i Området for Kommunikation og Specialpædagogik, som organisatorisk er placeret i Specialsektoren, Region Nordjylland.
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder, Charlotte Weng Wilson, på tlf. 97 64 70 00/ 23 40 93 35, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Det praktiske
Arbejdstiden er 2 dage om ugen med mulighed for på sigt at gå op i tid. Timerne ligger mandag-torsdag efter aftale (i gennemsnit 7,4 timer per dag).
Tiltrædelse den 1. februar 2027 eller før efter aftale.
I løbet af nogle år flytter vi til Kollegievej 1, 9000 Aalborg.
Ansøgningsfristen er mandag, den 23. november 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag, den 30. november 2026 mellem kl. 09.00-15.00. Ansættelsesudvalget består af to optometrister, tillidsrepræsentant og afdelingsleder.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for håndværkere m.fl. indgået med de relevante organisationer.
I forbindelse med ansættelsen indhentes straffe- og børneattest samt referencer.
Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads .
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst