Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød søger medarbejder til Internationalt Kontor med fokus på nordisk og EU-samarbejde samt NATO-forhold. Stillingen kræver erfaring med internationalt samarbejde og dansk interessevaretagelse og en akademisk baggrund som cand.scient.pol., cand.jur. eller cand.polit.
Du vil.bidrage til at styrke Danmarks forsvar, beredskab og cyber-sikkerhed gennem tværgående samarbejde og koordinering i styrelsen og med internationale partnere.
Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød
Kan du interessevaretage i EU-systemet? Kan du udmønte ambitioner og momentum i det nordiske samarbejde? Kan du forstå direktiverne i NATO? Og kan du gøre det hele med fokus på at arbejde hen mod et mere robust og modstandsdygtigt Danmark? Så er det måske netop dig, vi mangler i Internationalt kontor!
Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) arbejder hver dag for Danmarks sikkerhed. Vi understøtter myndigheder, virksomheder og borgere i at forebygge og håndtere de trusler, samfundet står overfor, og vi har en central rolle i koordinationen af den nationale krisestyring.
Du bliver ansat i SAMSIKs Internationale Kontor, hvor du enten bliver en del af et team, der har fokus på samarbejde i Norden og Baltikum samt NATO, eller et team, der fokuserer på EU-samarbejde, herunder beredskab, civilbeskyttelse og cybersikkerhed.
Internationalt Kontor varetager og koordinerer internationalt arbejde på tværs af hele styrelsen i tæt samspil med vores internationale samarbejdspartnere. Hertil betjener vi styrelsens direktion og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs departement. Det gør vi alt sammen med det formål at gøre Danmark mere modstandsdygtig over for trusler og fremtidige kriser.
Vi søger dig der har erfaring med internationalt samarbejde og dansk interessevaretagelse i internationale sammenhænge. Danmarks internationale samarbejde om samfundssikkerhed er i hastig udvikling grundet stort nationalt og internationalt politisk fokus, og der vil derfor være masser af opgaver at tage fat på og mulighed for at få indflydelse på egne arbejdsopgaver.
Opgaverne på tværs af de tre fagområder omfatter endvidere sagsbehandling, koordinering og vidensdeling med styrelsens øvrige fagkontorer. Opgaverne sammensættes ud fra dine og kontorets samlede kompetencer.
Du har en relevant akademisk uddannelse fx cand.scient.pol., cand.jur., cand.polit. el.lign., og har erfaring med internationalt samarbejde og dansk interessevaretagelse.
Derudover ser vi gerne, at du:
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med at arbejde op imod en direktion og et departement, eller på anden vis har været en del af en politisk styret organisation.
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC-overenskomsten), og indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Arbejdsstedet vil være enten på Østerbro og eller i Birkerød afhængigt af, hvilken stilling, du bliver ansat i.
Der må påregnes rejseaktivitet forbundet med stillingerne.
Forventet startdato er den 1. marts 2027.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Nina Stakke-Viebke på nsk@samsik.dk.
Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.