A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) i Valby søger en jurist eller erfaren profil til at omsætte krav om informationssikkerhed og GDPR til konkrete løsninger. Du arbejder tæt med faglige specialister, drift og ledelse og påvirker, hvordan vi beskytter oplysninger og udvikler sikre digitale arbejdsgange.
Dine opgaver spænder fra risikovurderinger og DPIA til rådgivning om sikkerhedsforanstaltninger, håndtering af sikkerhedshændelser og tværgående koordinering.
I Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) står informationssikkerhed og databeskyttelse højt på dagsordenen. Vi søger en jurist eller en anden profil med relevant erfaring, der formår at omsætte faglige krav til konkrete løsninger og ser muligheder frem for begrænsninger. Hos os får du en rolle tæt på faglige specialister, drift og ledelse. Du kommer til at arbejde med spørgsmål, der har betydning for, hvordan vi beskytter oplysninger og udvikler sikre digitale arbejdsgange.
Du får 25 kollegaer med kompetencer inden for digitalisering, udvikling, jura og forretningsunderstøttelse. Vi arbejder bl.a. med informationssikkerhed, GDPR, proces- og driftsstyring, digitale udviklingsprojekter og tværgående juridiske opgaver. Hos os får du kollegaer at sparre med og mulighed for at præge, hvordan vi tilrettelægger og udvikler arbejdet med sikkerhed og databeskyttelse.
I SIRI er digitalisering en vigtig del af vores hverdag. Vi arbejder med nye teknologiske muligheder fx AI for at styrke en effektiv og sikker opgaveløsning og skabe værdi for borgere, virksomheder og medarbejdere.
Du kommer til at arbejde på tværs af juridiske, organisatoriske og tekniske spørgsmål. Dine opgaver vil bl.a. være at:
Opgaverne udvikler sig løbende, og du får mulighed for at tage ansvar for nye områder i takt med dine kompetencer og interesser.
Du har en relevant juridisk uddannelse eller en anden baggrund med erfaring inden for informationssikkerhed, cybersikkerhed eller databeskyttelse. Det vigtigste er, at du kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger og gøre dine vurderinger brugbare for dem, der skal træffe beslutninger og føre dem ud i livet.
Vi lægger vægt på, at du:
Det er en fordel, hvis du har erfaring med eksempelvis ISO/IEC 27001/27002, NIS 2, tilsyn eller implementering af nye regulatoriske krav. Du behøver ikke at kunne det hele fra første dag.
Vi prioriterer en god oplæring og sørger for, at du får en god start hos os. Du får samtidig gode muligheder for løbende kompetenceudvikling gennem kurser og nye opgaver.
Din trivsel og en sund work-life-balance er vigtig for os. Vi har derfor fleksibilitet og mulighed for op til en ugentlig hjemmearbejdsdag, hvor opgavevaretagelsen tillader det.
I SIRI har vi en uformel omgangstone, og vi er kendetegnet ved at have et stærkt kollegialt og socialt fællesskab på tværs af styrelsen. Vi har bl.a. kantine, bordtennisbord, fitnessrum, fredagsbar mv.
I SIRI udvikler vores opgaver sig løbende. Derfor er fleksibilitet en naturlig del af hverdagen hos os. Som medarbejder skal du være indstillet på, at dine opgaver eller din tilknytning til en enhed kan ændre sig over tid, og at der kan være behov for at rokere internt, f.eks. som følge af organisationsændringer eller nye behov i styrelsen. Det giver os mulighed for at bruge dine kompetencer dér, hvor de gør størst gavn, og rokeringen kan give dig bredere erfaring og nye muligheder for faglig udvikling.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Hatice Ece Køse på tlf. 72 14 25 62.
senest tirsdag den 17. november 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 47.
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens vej 39, 2500 Valby.
Stillingen er fast på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”TJENESTEBRUG” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her .
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingerne. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.