Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
POLITI søger en erfaren leder til Livvagtsstyrken med ansvar for at balancere operativ eksekvering og strategisk organisering i en kompleks sikkerhedskontekst.
Du refererer til chefen for Livvagtsstyrken og leder én af enhedens tre centrale afdelinger omkring politi, royale og diplomatiske niveauer. Ansættelsen indebærer ledelsesansvar i et 24/7 mobil og operativt miljø.
Kan du lede og agere i et komplekst og foranderligt miljø? Kan du lede ledere og specialister i et højt tempo, samtidig med at du navigerer i strategiske ressourcer og organisatoriske rammer? Så er du måske lige præcis den leder, som vi har brug for.
PET’s Livvagtsstyrke søger en profil med solid ledelseserfaring til rollen som leder i Livvagtsstyrken. Vi søger en leder, der kan skabe balance mellem den operative eksekvering samt den strategiske organisering i en organisation, hvor parathed er et grundvilkår, og hvor du kan bidrage med krative løsninger i et komplekst sikkerhedslandskab
I denne stilling vil du referere til chefen for Livvagtsstyrken, og du vil få det overordnede ansvar for én af de tre centrale enheder i Livvagtsstyrken, der tilsammen varetager sikkerheden omkring det politiske, royale og diplomatiske niveau.
Det forventes, at du kan indtage en tydelig rolle i et operativt miljø og få specialister med høj faglighed til at løfte opgaven, mens du bevarer det strategiske overblik over ressourcer, kompetenceudvikling og politiske forhold.
Livvagtsstyrken er en 24/7-organisation, hvor sikkerhedsopgaverne ikke følger en fast tidsplan, men følger trusselsbilledet. Som leder må det derfor forventes, at du er indstillet på en hverdag præget af operativ parathed. Dette indebærer en forventning om, at du kan stå til rådighed og kan agere hurtigt, når situationen kræver det. Det kan for eksempel være fysisk tilstedeværelse på opgaver og aktiv deltagelse i operationer.
Vi søger en leder, der kan vinde respekt gennem faglig tyngde og menneskelig robusthed.
Du kan have en baggrund i politiet, forsvaret, sundhedssektoren eller andre lignende myndigheder. Din baggrund er dog ikke det vigtigste. Det er dine erfaringer, mindset og personlige kompetencer.
Du bliver en del af en specialiseret enhed, hvor professionalisme og diskretion er kernen i alt, hvad vi gør. Vi tilbyder en udfordrende lederstilling med et stort ansvar og mulighed for at sætte retningen for en kritisk samfundsinstitution.
I PET står vi på et fælles ledelsesgrundlag, hvor vores ledelsesværdier; Helhed, Udvikling, Ordentlighed, Tillid og Handlekraft sætter retning for den effekt, vi som ledere skal skabe. Ledelsesværdierne er med til at forankre os i et stærkt ledelsesfællesskab, hvor dit bidrag bliver væsentligt. Du kan læse nærmere om vores ledelsesværdier her.
Derudover vægter vi i PET visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.PET.dk/job.
Ansættelsesstart pr. 1. februar 2027. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 48. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.PET.dk/job.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.PET.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.
Du er også altid meget velkommen til at kontakte HR på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45 mellem 08:00-11:00, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.