An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) søger en IT Sikkerhedsarkitekt til at designe og implementere sikkerhedsarkitektur, der beskytter PET's kritiske systemer og data. Du indgår i Center for Digitale Services i Sektionen IT Sikkerhed & Arkitektur og vil have en rådgivende og teknisk tung rolle, der sætter retning samt understøtter projekter og udviklingsinitiativer.
Du arbejder med arkitekturreviews, risikovurdering og implementering af rammeværk, samt bidrager til modernisering af
Som IT Sikkerhedsarkitekt hos PET bliver din overordnede opgave at designe og implementere sikkerhedsarkitektur, der beskytter PET’s kritiske systemer og data.
Du bliver en del af Center for Digitale Services i Sektionen IT Sikkerhed & Arkitektur. Vi er et team, der arbejder tæt sammen om at udvikle, vedligeholde og opgradere PET’s sikkerhedsarkitektur. Du får en rådgivende og teknisk tung rolle, hvor du både sætter retning og understøtter konkrete projekter og udviklingsinitiativer.
Vi leder efter en arkitekt, der ikke blot identificerer risici, men som er opsat på at finde de løsninger, der gør det muligt at operere sikkert. Din opgave er at være en samarbejdspartner, der finder de tekniske veje frem, fremfor blot at blokere for fremskridt gennem restriktioner.
Du kommer til at arbejde i et teknologisk miljø, der spænder fra kritiske on-premise systemer, til modernisering og sikkerhed på tværs af diverse operative løsninger.
Du vil samarbejde tæt med IT-sikkerhedsspecialister, compliance-teams, arkitekter og resten af PET.
Vi mærker, at vores hverdag aldrig bliver hverdag, fordi vi konstant arbejder med unikke udfordringer og udvikler løsninger, der ikke findes andre steder. Opgaverne er komplekse og kræver en høj grad af faglighed og engagement.
Det kræver IT-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering.
Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som IT Sikkerhedsarkitekt i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
Du besidder et solidt teknisk fundament og en analytisk tilgang til sikkerhedsudfordringer. Dette kommer til udtryk gennem mindst en bachelorgrad i datalogi, ingeniørvidenskab, IT-sikkerhed eller et lignende felt. Ud over din tekniske erfaring, arbejder du struktureret og har let ved at lede projekter og holde styr på dokumentationen.
I et felt i konstant forandring er kontinuerlig læring en forudsætning for rollen. Vi stiller krav om, at du løbende holder dig opdateret på den nyeste teknologi og sikkerhedsstandarder, og vi støtter denne udvikling, ved at sikre dig de rette rammer og muligheder for løbende efteruddannelse og certificering.
Du er initiativrig, analytisk, trives med at samarbejde og har en stor interesse i at forstå PET’s forretningsområder for at omsætte dem til en sikker arkitektur. Du er motiveret til at løse komplekse udfordringer og har et klart ønske om at finde konstruktive løsninger, der understøtter organisationens mål og teknologiske udvikling.
I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.PET.dk/job.
Ansættelsesstart pr. 1. januar 2027. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 45. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.PET.dk/job.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmeligt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver. Dette skyldes de særlige sikkerhedsmæssige krav og behovet for at arbejde i lukkede, fysisk sikrede miljøer, som er nødvendige for at beskytte vores kritiske infrastruktur
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.PET.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.
Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.