A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Forsvaret søger en erfaren oversergent/seniorsergent til at lede og udvikle Hærens simulationscenter i Skive. Stillingen fokuserer på rådgivning, drift og organisatorisk koordinering af uddannelsesaktiviteter i garnisonen.
Du får ansvar for den daglige betjening, booking og vedligeholdelse af simulatorsystemer og faciliteterne. Stillingen indeholder også mulighed for tjenesterejser og tæt samarbejde med NATO-enheder.
Brænder du for uddannelse af soldater og anvendelsen af simulation, er denne stilling lige noget for dig!
Som leder af vores simulationscenter ved Ingenørregimentet i Skive får du ansvaret for at støtte enhederne både teknisk og militærfagligt, når de skal anvende garnisonens simulationsfaciliteter. Du bliver den faglige brobygger, der sikrer, at den operative struktur får det maksimale uddannelsesmæssige udbytte af simulationsmateriellet.
Hærens Simulationscenter er oprettet 1. august 2021. Vi understøtter uddannelsen af Hærens enheder med simulation og forestår den tekniske drift af simulationsfaciliteterne. Derudover gennemfører vi faglærer-, instruktør- og operatøruddannelser på simulationsmateriel og støtter Hærens udviklingsvirksomhed inden for simulation.
Hærens Simulationscenter er placeret på Oksbøl Kaserne og består af en chef og næstkommanderende, et Forsyningselement, Faggruppe Simulation samt Simulationselementet. Vi er organisatorisk placeret under 2. Kapacitetsafdeling ved Danske Artilleriregiment, men løser opgaver for hele Hæren på vegne af Hærkommandoen.
Simulationselementet består af 29 mand fordelt på ti simulationscentre placeret ved Hærens garnisoner, og er ansvarlig for at gennemføre den daglige drift i forhold til brugernes ønsker og behov. Faggruppe Simulation (7 mand) varetager den overordnede tekniske sagsbehandling af Hærens simulationssystemer.
Som leder af simulationscenteret bliver du ansvarlig for rådgivning, drift og anvendelse af simulation i garnisonen. Du bliver (samtale-)leder for en faghjælper (militær konstabel), som støtter dig i det daglige arbejde med booking, klargøring, betjening og vedligeholdelse af faciliteterne. Du får stor frihed til selvstændigt at tilrettelægge og prioritere arbejdsopgaverne i hverdagen i løbende dialog med lederen af Simulationselementet.
Du får en bred berøringsflade med enhederne i garnisonen samt øvrige militære enheder, der gør brug af faciliteterne. Du rådgiver om uddannelsestilrettelæggelse, forestår lokale faglærer-, instruktør- og operatøruddannelser og sikrer den løbende koordinering og booking. Afhængigt af dine kompetencer og interesser vil der være mulighed for at blive sagsbehandler på et specifikt simulationssystem eller fungere som kursusleder. Dette kan medføre tjenesterejser i udlandet eller opgaver, hvor du yder simulationsstøtte til egne udsendte enheder eller andre NATO-enheder.
Du er seniorsergent eller oversergent med nogle års tilfredsstillende tjeneste som oversergent, og du er vurderet egnet til udnævnelse til seniorsergent. Du har solid erfaring som leder, er fuldstændig tryg i underviser- og instruktørrollen og har en bred militærfaglig viden inden for uddannelsesområdet.
Du formår via dit personlige eksempel at skabe uddannelsesmæssig værdi gennem en imødekommende, professionel og serviceminded optræden. Du interesserer dig for at udvikle områderne operationer, uddannelse og teknologi, og du er proaktiv og samarbejdsorienteret i din rådgivning af brugerne.
Herudover lægger vi vægt på følgende kompetencer:
Hvis du ansættes som oversergent, skal du være villig til at gennemføre efteruddannelse jævnfør Hærens Supplerende Bemandingsvejledning før udnævnelse til seniorsergent.
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomst, herunder CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for Stampersonel. Der vil være mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg alt efter kvalifikationer og erfaring.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Dit faste tjenestested vil være Ingeniørkasernen i Skive . Du fastholder tilknytningen til dit stamregiment ved at bevare baret og regimentsmærke, samt vil indgå i regimentets aktiviteter mm.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.
Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.