A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Forsvaret søger en erfaren næstkommanderende for Search-delingen ved Ingeniørregimentet i Skive. Du leder den daglige administration af delingen, sikrer vedligeholdelse af våben og køretøjer og planlægger uddannelse og øvelser.
Stillingen kræver ledelseserfaring, evne til at træffe beslutninger hurtigt og evne til at udvikle og vejlede mellemledere i et travlt logistisk miljø.
EOD- & Searchkompagniet ved Ingeniørregimentet i Skive består af en kommandodeling og to EOD-delinger og en Searchdeling. Vores enheder indsættes operativt skarpt både i ind- og udland, og vi har et stort netværk og koordinationsbehov med enheder og aktører på tværs af værn og myndigheder, militært såvel som civilt. Vi støtter beredskabsopgaver nationalt og internationalt, herunder det nationale ammunitionsrydningsberedskab som yder almindelig og særlig hjælp til politiet. Vores daglige opgaver spænder vidt, fra uddannelse og opstilling af bidrag til internationale operationer, til bl.a. støtte til politimyndigheder og andre opgaver i såvel civilt som militært regi. Kompagniets enheder gennemgår lange og højt specialiserede uddannelser med fokus på udvikling af personellets håndværk samt evnen til indsættelse i højtrusselsmiljøer – både nationalt og internationalt. Enhederne er ofte af sted på uddannelse eller øvelser i udlandet, og vi stiller høje krav til os selv, både kompagniledelsen, instruktørpuljen og personellet, for at kunne navigere i den komplekse uddannelse, administration og logistik der følger med opgaverne. Vi anerkender den høje grad af indflydelse og selvstændighed, der ligger hos vores specialister på alle niveauer, og vi ved hvad der kræves, for at den enkelte kan udøve sin ekspertise og samtidig udvikle sig i rammen af opgaverne. Vi udviser stor tillid til hinanden, og vi er afhængige af at hver funktion udfylder sin rolle. Kompagniets medarbejdere har en stor professionel stolthed og ansvarsfølelse, og der hersker en udpræget flad struktur, hvor der er meget kort fra yngste mand til ældste erfarne specialist.
Du vil som næstkommanderende for Search-delingen have ansvaret for den daglige administration og vedligeholdelse af delingens våben, køretøjer, materiel og forsyninger, herunder tilsikrer at grupperne er klar til uddannelse, øvelser med mere inden for den logistiske tjeneste. I felten vil du forestå delingens indrykning og ophold i beredskabsområder, føre køretøjskommandoer, samt forestå den logistiske tjeneste. Du skal forvente at fungere som faglærer og/eller instruktør i et eller flere fag, hvor du vil have ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelse herunder også øvelser og feltdage generelt. Den daglige arbejdstid er mandag til torsdag fra kl. 07.30 til 15.15 og fredag fra kl. 07.30 til 13.30 med et antal øvelser samt skyde- og sprængningsperioder fordelt over året.
Du er enten seniorsergent eller en erfaren oversergent og har gerne nogle års erfaring som næstkommanderende i en deling – gerne i SRS. Du er omstillingsparat og kan træffe beslutninger med kort varsel og føler det naturligt, at bidrage aktivt til det sociale liv, som er en vigtig del af en travl hverdag, samtidig med at du er forudseende og har gode planlægningsevner. Du holder et højt fagligt niveau i opgaveopløsningen og søger aktivt at styrke og udvikle din og andres faglighed. Du udviser holdning og selvdisciplin ved hele tiden at forsøge at gøre dig bedre inden for egen funktion, samt ved at søge viden og indsigt om opgaver, der vil kunne indvirke på dine egne, delingens eller kompagniets kommende opgaver. Du har lederpotentiale og har evnen til at lede og føre mellemledere, samt vejlede delingsføreren i sit virke. Det Er Ønskeligt At Du Besidder Følgende Uddannelser i Forhold Til Den Militære Akademi Uddannelse (MAU), Eller Efter Ansættelse Får Udarbejnet Et Udviklingsforløb Der Bibringer Dig Kompetencer Indeholdt i Uddannelserne.
Af logistiske kompetencer vil nedenstående være en fordel, men ikke et krav:
Du er i besiddelse af kørekort C, gerne C/E.
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Personelkommandoen, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder. Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Dit faste tjenestested vil være i Skive. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Kaptajn Gustav Andreas Kaiser, IGR-2B-500A@mil.dk , 41860490 eller Seniorsergent Michael Topholm , IGR-2B-501A@mil.dk, 25103143. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen mail PKOM-CTN@MIL.DK .
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist er den 8. november 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ingeniørregimentet hører hjemme på Skive kaserne, en af landets største kaserner. Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste. Regimentet består af en stab, en tjenestegrensafdeking og tre bataljoner. Regimentet uddanner årligt knap 300 værnepligtige i regi af den nye 11 måneders værnepligt og har rigtig mange kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til. Skive kaserne huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Skive Kaserne en af byens absolut største arbejdspladser. Skive Kaserne tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.