A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Forsvaret søger en faglært mekaniker/elektronikmekaniker eller smed til vedligeholdelsessektionen ved 2. EOD-Bataljon i Skive. Stillingen kræver faglig uddannelse og evne til at arbejde selvstændigt i et erfarent team.
Der tilbydes fleksible arbejdstider og muligheder for videreuddannelse samt udvikling af dine militære kompetencer, herunder skydning og førstehjælp. Ansættelsen foregår som faglært konstabel med overenskomstmæssige vilkår i Skive.
Har du et svendebrev som mekaniker, elektronikmekanikker eller inden for et af smedefagene - og klar på en varierende og spændende hverdag. Du vil få mulighed for, at arbejde i robotter, lastbiler, mandskabsvogne mm. og hertil hele tiden have muligheden for, at udvikle dig i din faglighed.
Fælles for os i alle i enheden er, at vi brænder for det vi laver og en fælles ambition om at være den bedste militære arbejdsplads i Midtjylland.
Vedligeholdelsessektionen i 2. EOD - Bataljon ligger under S4 i staben. Vi tilstræber et højt fagligt niveau – Hvor der samtidig ligger stor vægt og værdi i et godt arbejdsmiljø bygget op af gode relationer og samarbejde internt, samt eksternt. Dette med udgangspunkt i, at være serviceminded og levere en god service.
Derudover tilbyder vi også fleksible arbejdstider, frihed i opgaveløsningerne, samt varierende og spændende arbejdsmuligheder og udvikling på de forskellige køretøjer.
Grundlæggende har vi stort fokus på fællesskab og trivsel - det skal være positivt at gå på arbejde.
Du vil blive en del af en vedligeholdelsessektionen, som består af et team på nuværende 6 mekanikere og en sektionsfører, som har en stærk faglighed og megen erfaring, som de er klar på, at dele ud og støtte op omkring med. Derudover er der i sektionen stor fokus på, at have det godt og have et godt arbejdsmiljø. Dette bygget op af godt humør og god kommunikation.
Nogle af de områder du kommer til at beskæftige dig med, er bl.a. eftersyn, reparationer, periodisk syn af personvogne, lastvogne, ATV, samt øvrigt materiel, der hører ind under bataljonen.
vedligeholdelsessektionen er en enhed i kontinuerlig drift, hvor der altid sker noget. Det giver blandt andet en særlig følelse af, at alle medarbejdere er med til at gøre en forskel - hver dag.
Der er mulighed for, at du kan deltage i vedligeholdende uddannelse, af dine militære kompetencer f.eks. Skydning, førstehjælp etc. Dertil skabes der også mulighed og plads til, at dyrke idræt i arbejdstiden for hele tiden.
Stillingerne besættes af militære ansøgere (M100 niveau). Gældende er, at du har en faglig uddannelse inden for mekanik, elektronik, våben eller som smed
Du skal kunne arbejde selvstændigt, da nogle af arbejdsopgaverne løses af den enkelte mekaniker. Det betyder også, at du skal kunne være fleksibel, omstillingsparat og ansvarsfulde i forhold til de arbejdsopgaver, som du tildeles. Du indgår, som sagt i et team af meget erfarne mekaniker, som altid står klar til, at støtte og videregive deres erfaringer til opgaveløsningen.
Husk at vedhæfte dit svendebrev
Hvis du tidligere aftjent værnepligt og herefter er blevet udlært, så er du velkommen til, at søge, da vi hertil vil sørge for, at videre uddanne dig til det niveau det kræves.
Har du et svendebrev, men ikke en værnepligt, men tænker det kunne være interessant, at være mekaniker i en militærkontekst, så du også velkommen til, at søge, så kan vi klæde dig på til den opgave.
Du vil være en del af vinderholdet!
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Personelkommandoen og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skive
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte SSG Poul-Erik Johansen tlf 91335104.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen mail PKOM-CTN@MIL.DK .
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 25. november 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ingeniørregimentet hører hjemme på Skive kaserne, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af en stab, en tjenestegrensafdeking og tre bataljoner. Regimentet uddanner årligt knap 300 værnepligtige i regi af den nye 11 måneders værnepligt og har rigtig mange kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Skive kaserne huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Skive Kaserne en af byens absolut største arbejdspladser. Skive Kaserne tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.