A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Kirkebakken søger en ny leder til at styrke den pædagogiske kvalitet og sikre en tryg hverdag for børn og voksne i en aldersintegreret institution i Vejle. Du vil gå forrest sammen med souschefen og udvikle en stærk pædagogisk praksis gennem tillid og inddragelse.
Stillingen kræver relevant pædagogisk uddannelse og gerne ledelseserfaring. Du vil indgå i et lederteam og samarbejde tæt med forældre og skoler i lokalsamfundet.
Vi mangler en leder til vores dejlige børnehus på toppen af bakken ved Bredballe Kirke – måske er du den vi søger?
Vores nye leder skal sammen med souschefen gå forrest i at udvikle vores pædagogiske kvalitet og skabe en god og tryg hverdag for børn og voksne i Kirkebakken.
Kirkebakken er en mindre aldersintegreret institution med ca. 27 vuggestuepladser og 60 børnehavepladser, beliggende i Bredballe i Vejle Kommune. Bredballe ligger ned til Vejle Fjord og er et attraktivt boligområde med meget ressourcestærke forældre. Institutionen ligger i en tidligere skolebygning på toppen af Kirkebakken. Derfor har vi vores egen gymnastiksal. Vi har mange rum og et stort udenomsareal med legeplads til både vuggestuen og børnehaven, fodboldgård og en gammel vildtgroet have (Fritterhaven), med skrænter, klatretræer og bålsted og skoven er kun en låge væk. Kirkebakken er organiseret i 6 grupper: 2 vuggestuegrupper, 3 mindre børnehavegrupper og en gruppe for de ældste børn. Vi arbejder ud fra vores 4 værdier: ANERKENDELSE, FÆLLESSKAB, TRADITION OG UDVIKLING. Som pædagogisk grundholdning har vi en anerkendende tilgang til børnene. I årets løb har vi mange pædagogiske aktiviteter og projekter, der tilgodeser både traditioner og nytænkning. På Kirkebakken er vores kerneydelse at arbejde med de gode relationer, da vi mener det er udgangspunktet for trivsel og tryghed, hos børn, forældre og medarbejdere. Vores motto er ”Jeg kender alle og alle kender mig” Med en anerkendende tilgang og nærværende omsorgsfulde voksne skaber vi rammer og udviklende miljøer for leg, læring og dannelse. Vi er en personalegruppe bestående af medarbejdere med et bredt aldersspænd, nogle med lang anciennitet og andre der er helt nye i huset. Ligesom de øvrige dagtilbud i Vejle Kommune er vi i øjeblikket optagede af omstillingen ”Flere børn og unge sammen - i lokale fællesskaber” , hvor vi har fokus på at omsætte inspiration fra Tea Thyrre Sørensen til vores praksis med børnene.
Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst med BUPL, forhåndsaftalen og regler om lokal løndannelse.
Der er ansøgningsfrist onsdag den 2. december inden midnat. Første samtalerunde afholdes onsdag den 9. december om eftermiddagen og evt. anden samtale onsdag den 16. december om eftermiddagen.
Ansættelse sker efter overenskomst for pædagogisk uddannet personale ansat i lederstillinger i kommunerne, § 3-6 om lønfastsættelse. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 45.876 kr. / ligger i intervallet 45.876 - 49.770 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Yderligere oplysninger kan fås hos dagtilbudschef Rune Asmund Sørensen på 76 81 50 38. Besøg i Kirkebakken kan aftales med nuværende leder Ulla, der kan kontaktes på tlf. 50 70 57 31
Oplysninger om at være dagtilbudsleder i Vejle Kommune kan findes her: Info vedr. lederstillinger i Dagtilbud - Vejle Kommune
Læs mere om Kirkebakken her: Forside - Kirkebakken (vejle.dk)
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.