Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Holstebro Kommune søger en engageret lærer til indskolingen på Ellebæk, hvor der arbejdes med elever primært inden for autismespektret. Du vil have undervisning i to klasser og planlægge i tæt samarbejde med teamet for at skabe trygge rammer og god trivsel.
Vi lægger vægt på tydelig klasseledelse, struktur og relationer til børn, forældre og kolleger. Stillingen indebærer et tæt tværfagligt samarbejde og fokus på elevudvikling og inklusion.
Børn og Unge
Lærer til indskolingen på afdeling Ellebæk
Vil du være med til at skabe en tryg og udviklende skolestart for børn med autisme?
På afdeling Ellebæk søger vi en engageret lærer til vores indskoling. Vi leder efter dig, der brænder for arbejdet med de yngste skolebørn og motiveres af at skabe de bedste rammer for læring, trivsel og udvikling.
Hos os får du mulighed for at være en vigtig voksen i børnenes første skoleår og gøre en reel forskel for elever med særlige behov. Du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret team, hvor nærvær, struktur og stærke relationer er fundamentet for vores pædagogiske arbejde.
Som lærer i indskolingen bliver du en del af et stærkt indskolingsteam. Du vil typisk have undervisning i to klasser med elever primært inden for autismespektret, og undervisningen planlægges og gennemføres i tæt samarbejde med teamets øvrige medarbejdere.
Vi vægter fælles opgaveløsning højt og arbejder sammen om at skabe de bedste betingelser for elevernes læring, trivsel og udvikling.
Vi lægger vægt på at møde eleverne dér, hvor de er, og på at udvikle deres faglige, sociale og personlige kompetencer gennem tydelige rammer, positive relationer og meningsfulde fællesskaber.
På Ellebæk møder du en skole, hvor anerkendelse, nysgerrighed og samarbejde er omdrejningspunktet for vores arbejde. Vi ved, at relationer er afgørende for læring, og vi arbejder målrettet med at skabe trygge rammer, hvor børnene kan udvikle sig både fagligt og personligt.
Vi anvender en struktureret og visualiseret specialpædagogisk tilgang, som giver eleverne overskuelighed og mulighed for at lykkes. Samtidig har vi fokus på at skabe meningsfulde fællesskaber og positive læringsoplevelser, der styrker elevernes motivation og deltagelse.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med høj grad af samarbejde, sparring og fælles opgaveløsning, hvor vi løfter i flok.
Vi er organiseret i afdelingerne Ellebæk, Vingehøj, Nørreland og Storå. Hver afdeling med sit speciale. Samlet laver vi skole for ca. 300 børn med vidtgående støttebehov. Kollegialt er vi godt og vel 140 medarbejdere - heraf ca. 50 på Ellebæk til ca. 140 elever.
Alle afdelinger er organiseret i indskoling, mellemtrin og udskoling og har eget SFO-tilbud.
Læs mere om os på: www.specialkompetence.holstebro.dk
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:senest mandag den 23. november kl. 08.00.
Ansættelsessamtaler: onsdag den 25. november fra kl. 15.00.
Du er meget velkommen til at ringe for yderligere oplysninger og evt. besøg. Henvendelse kan ske til afdelingsleder Tina Tønnesen på 96 11 53 83 eller viceskoleleder Rasmus O. Andersen på 96 11 53 80.
Holstebro Kommune er med ca. 6000 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk