A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
DTU Nanolab søger en motiveret laborantpraktikant til at arbejde i vores renrum og andre højtspecialiserede laboratorier. Stillingen er 1 år og starter den 1. februar 2027, med mulighed for at træne i vådkemiske processer, kvalitetskontrol og sikker håndtering af kemikalier.
Du vil arbejde tæt sammen med forskere og teknikere i et tværfagligt miljø, få erfaring med avanceret udstyr og blive introduceret til kemikalie- og procesgodkendelser samt affaldshåndtering.
Er du i gang med at uddanne dig til laborant og på udkig efter en spændende og anderledes praktikmulighed?
Er du i gang med at uddanne dig til laborant og på udkig efter en spændende og anderledes praktikmulighed?
DTU Nanolab tilbyder en 1-årig praktikstilling som laborantpraktikant med start den 1. februar 2027.
Som laborantpraktikant får du en enestående mulighed for at arbejde i vores renrum og andre højtspecialiserede laboratorier. Du vil stifte bekendtskab med avanceret udstyr og processer der understøtter chip fabrikation og den forskning der er forbundet med dette. Vi søger en motiveret, nysgerrig og samarbejdsorienteret praktikant der har lyst til arbejde tæt sammen med forskere og teknikere i et dynamisk og tværfagligt forskermiljø. Gode engelsk og danskkundskaber er en nødvendighed, da DTU er en international arbejdsplads.
Du vil opnå færdigheder i renrums arbejde og da vi er certificerede, vil du også opnå færdigheder i at arbejde med kvalitetskontrol. Derudover vil du blive introduceret til kemikalie -og procesgodkendelser. Du vil ligeledes blive bekendt med regler og håndtering af kemikalieaffald.
DTU Nanolab er et institut på DTU der varetager undervisning af studerende, ikke kun fra DTU, men også fra andre universiteter i ind -og udland. Derudover er der kunder og brugere fra private virksomheder, der anvender renrums faciliteten til udvikling og små-skala produktion.
Du bliver en del af Wetchemistry Team, men du vil også få mulighed for at arbejde i andre grupper på instituttet.
Vi søger en kandidat der:
Hos DTU Nanolab er sikkerhed en topprioritet, og vi søger kandidater, der kan trives i et stærkt sikkerhedsbevidst miljø og opfylde følgende fysiske og mentale krav:
Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat).
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU Nanolab er Danmarks nationale center for nanofabrikation og karakterisering og en open‑access forskningsinfrastruktur ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Som et af Europas største fair‑access centre for mikro‑ og nanofabrikation råder DTU Nanolab over et stort renrum samt avancerede faciliteter til elektronmikroskopi. DTU Nanolab understøtter banebrydende forskning og mindre produktionsaktiviteter inden for MEMS/NEMS, fotonik og kvanteteknologier og dækker både nano‑ og mikrofabrikation samt avanceret analyse af materialer. Siden 2018 er DTU Nanolab blevet udvidet med ekspertise inden for ”soft matter”, fra små molekylekomplekser til biologiske celler.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829. DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.