Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
DTU Aqua i Silkeborg søger en laborantpraktikant til vores forskningsgruppe for populationsgenetik.
Stillingen er tilknyttet laborantuddannelsen og har en obligatorisk praktikperiode på 11 måneder. Du vil arbejde med DNA-analyser, PCR, qPCR, dPCR og sekventering samt arbejde med både nutidige og historiske prøver samt miljø-DNA (eDNA). Det er en internationalt præget forskningsmiljø med fokus på åbenhed og faglig sparring.
DTU Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer søger en laborantpraktikant til vores forskningsgruppe for populationsgenetik med opstart 1. februar 2027. Stillingen er knyttet til uddannelsen som laborant, hvor der indgår en obligatorisk praktikperiode på 11 måneder og foregår i Silkeborg.
Populationsgenetikgruppen arbejder med genetiske undersøgelser af fiskearter, som har betydning for både erhvervs- og lystfiskeri. Vores forskning bidrager med viden, der bruges til rådgivning af bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet og EU, med det formål at sikre bæredygtig udnyttelse af vores ressourcer.
Populations-genetik gruppen i Silkeborg består af seks fastansatte videnskabelige medarbejdere (to professor, to seniorforskere og to forskere), tre laboranter og et varierende antal kandidat og Ph.d.-studerende samt postdocs (i øjeblikket 4 Ph.d.-studerende og 6 postdocs).
DTU Aquas lokalitet i Silkeborg huser ud over populationsgenetik gruppen Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi. Stedet har cirka 45 medarbejdere, hvoraf det tekniske personale udgøres af tre laboranter og seks biologassistenter.
Du bliver en del af et inspirerende og tværfagligt forskningsmiljø, hvor samarbejde og faglig sparring vægtes højt.
Du vil komme til at arbejde med DNA-analyser på alle niveauer, herunder:
Du vil få adgang til moderne laboratorieudstyr og blive introduceret til metoder og teknikker, som anvendes i aktuel forskning.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat).
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.
For yderligere information om praktikpladsen kontakt professor Einar Eg Nielsen (een@aqua.dtu.dk; tlf. 40 21 02 31) eller laboratoriefuldmægtig Dorte Meldrup (dm@aqua.dtu.dk; tlf. 27 62 54 04).
Læs mere om sektionen her.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek afkvalificerede kandidater til stillingen.
DTU Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer – arbejder for velfungerende have, åer og søer, hvor biodiversiteten kan trives. Vores forskning, rådgivning og uddannelse bidrager til at udvikle en bæredygtig blå bioøkonomi og robuste akvatiske økosystemer og til at reducere effekterne af klimaændringer. Vi har et stort nationalt og internationalt netværk og samarbejder med andre forskningsmiljøer, myndigheder, erhverv og NGO'er. Vi har state-of-the-art-forskningsfaciliteter og Danmarks eneste oceangående forskningsskib, som også kan sejle i Arktis. Instituttet har ca. 400 medarbejdere, hvoraf halvdelen er videnskabeligt personale, inklusive ca. 45 ph.d.-studerende. Omkring 40 nationaliteter er repræsenteret på instituttet, og vi arbejder for en ligelig kønsfordeling. Vi holder til i Lyngby, Hirtshals, Nykøbing Mors og Silkeborg og har faste aktiviteter i Grønland. Læs mere på aqua.dtu.dk
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.