Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
DTU Energi søger en laborantpraktikant til Team Chemistry, der vil støtte forskningsprojekter indenfor batterimaterialer og arbejdsgange i et multinationalt miljø. Du vil få hands-on erfaring med testudstyr som XRD, SEM og battericyklere, samt kemikaliehåndtering og affaldshåndtering.
Stillingen er et år, start 1. februar 2027, på DTU Lyngby Campus, med mulighed for at bidrage til drift og forskning i et internationalt team.
Er du i gang med at uddanne dig til laborant og på udkig efter en spændende praktikmulighed? DTU Energi, Team Chemistry tilbyder en 1-årig praktikstilling som laborantpraktikant med start den 1. februar 2027.
Som praktikant får du en enestående mulighed for at arbejde i vores batterilaboratorier, hvor du vil støtte forskningsprojekter, der fokuserer på udvikling af nye materialer til batterier. Vi søger en motiveret og samarbejdsorienteret laborantpraktikant, der har lyst til at arbejde tæt sammen med forskere og teknikere i et dynamisk, tværfagligt og internationalt forskningsmiljø. Hos DTU Energi bliver du en del af et multinationalt og multidisciplinært institut, hvor vi arbejder sammen på tværs af fagligheder og nationaliteter for at udvikle bæredygtige energiløsninger.
Under din praktik vil du opnå færdigheder og erfaringer indenfor drift og forskning.
Er ivrig efter at bidrage til DTU’s mission indenfor bæredygtige forskning.
Hos DTU Energy får du muligheden for at arbejde sammen med førende forskere og studerende fra hele verden. Denne praktik giver dig praktisk erfaring med banebrydende forskning i nye batterimaterialer, herunder avanceret udstyr og teknikker, samtidig med at du bidrager til vores mission inden for bæredygtig energiforskning. Du vil opnå værdifulde færdigheder inden for indkøb, affaldshåndtering, generelle laboratorieprocedurer og kemikaliehåndtering.
Du bliver en del af Team Chemistry og tilknyttet en forskningssektion. Team Chemistry består af 15 kolleger, der arbejder på tværs af instituttets forskellige afdelinger med blandt andet testforberedelse og analyse af prøver, drift af vores kemilaboratorier, ansvar for udstyr og sikring af korrekt håndtering af kemikalier, kemikalieaffald mv.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat). Ansættelsen er en fuldtidsstilling (37 timer om ugen). Startdatoen er 1. februar 2027 og fortsætter i et år (forventes afsluttet 31. januar 2028). Arbejdspladsen er DTU Lyngby Campus, nord for København.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
På DTU Energi arbejder vi med forskning og udvikling af funktionelle materialer, komponenter og systemer til bæredygtige energiteknologier. Teknologierne omfatter brændselsceller, elektrolyse, power-to-x, batterier og kulstofoptagelse. Forskningen er baseret på stærke kompetencer inden for elektrokemi, atomskala- og multiphysics-modellering, autonom materialefremstilling, materialebearbejdning og strukturanalyser. Vi fokuserer også på at uddanne ingeniørstuderende på alle niveauer, lige fra bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelse til livslang læring. Vi har omkring 300 dedikerede medarbejdere. Læs mere om os på denne hjemmeside: www.energy.dtu.dk.
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.