A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Holstebro Kommune søger en kontrakt- og kvalitetskonsulent til at udvikle og styrke kontraktstyring, kvalitetsopfølgning og rengøringscontrolling i Fælles Ejendomscenter. Du får ansvaret for overblik over aftaler, økonomi og kvalitet og vil bidrage til en enkel, holdbar opfølgning sammen med ejendomsadministrationen og indkøb.
Stillingen er fast 37 timer/uge med start primo 2027 og udgør en central rolle i en udviklende ejendomsorganisation; du får tæt sparring og mulighed for at forme processer
Vil du være med til at udvikle bygningsdriften i Holstebro Kommune fra reaktiv til mere planlagt, datadrevet og forebyggende drift?
Fælles Ejendomscenter søger en ny kollega til drifts- og vedligeholdelsesområdet. Stillingen har fokus på kontrakter, rengøringscontrolling og kvalitet.
Du får en nyoprettet funktion med ansvar for kontraktstyring, rengøringscontrolling og kvalitetsopfølgning. Du skal skabe overblik over aftaler, økonomi, forbrug og kvalitet og være med til at opbygge en enkel og holdbar måde at følge op på. Du arbejder tæt sammen med blandt andet vores ejendomsadministrator. Du vil også være den naturlige sparringspartner for dine kolleger der arbejder med drift og vedligehold ifht. indhold og krav i de samarbejder og leverancer kontrakterne omhandler. Ligeledes vil du have en løbende dialog med kommunens indkøbsafdeling.
Fælles Ejendomscenter (FEC) varetager Holstebro Kommunes ejendomme gennem hele deres levetid. Vi arbejder både med den daglige drift, vedligehold og energi og med bygge- og anlægsprojekter, hvor vi varetager bygherrerollen på kommunens byggerier og renoveringer.
Ejendomsporteføljen omfatter blandt andet skoler, daginstitutioner, haller, plejehjem, museer og administrationsbygninger.
På drifts- og vedligeholdelsesområdet har vi ansvar for afhjælpende og planlagt vedligehold på tekniske installationer, udvendige bygningsdele og en række steder også det indvendige vedligehold. Vi arbejder i en bestiller-udfører-model og understøtter både det decentrale tekniske servicepersonale og institutionernes ledere. Det vil sige at vi i mange af de opgaver og ydelser der er nødvendige for bygningernes funktion er afhængige af eksterne håndværkere og leverandører til at udføre opgaverne.
Vi leder især efter dig, der arbejder struktureret med aftaler, opfølgning og kontrol og kan opbygge enkle processer, som fungerer i praksis.
Vi lægger vægt på et arbejdsfællesskab med plads til forskellige erfaringer og perspektiver og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.
I Holstebro Kommune bygger vi bro til hinanden. Det har vi gjort siden 1274, hvor den første af slagsen så dagens lys henover Storåen. Det er en del af vores kultur. Til hverdag betyder det, at vi sjældent ser tingene, som de er. Vi ser hellere, hvad de kan blive til.
I Teknik og Miljø er opgaverne mange og spænder vidt – det samme gør samarbejdspartnerne. Men vi har fokus på kerneopgaven.
I samarbejde med borgere og virksomheder skaber vi rammer for at udvikle og bevare velfungerende og bæredygtige byer og landskaber
Vi ved, hvem vi er her for, og vores ambition er at gøre det så godt, at borgere og virksomheder ville vælge os, hvis de havde et alternativ.
Afhængig af din uddannelse vil ansættelse ske i henhold til Kommunernes Landsforenings overenskomst med relevant organisation.
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse pr. 1. januar 2027.
Arbejdssted er på Holstebro Rådhus, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 10. og onsdag den 11. november 2026.
Vi lægger mere vægt på, hvad du kan, end på en bestemt uddannelsesbaggrund. Er du kommet til dit fag gennem erhvervsuddannelse og praktisk erfaring, er du derfor lige så velkommen til at søge som en kandidat med en længere uddannelse.
Du behøver heller ikke opfylde alle de ønskelige kvalifikationer. Kan du se dig selv i stillingens hovedopgaver og opfylder de nødvendige krav, vil vi gerne høre fra dig.
Som en del af rekrutteringsprocessen indgår en kort, praktisk case, hvor du får mulighed for at vise, hvordan du griber relevante opgaver an.