An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Kilden Botilbud S/I søger en køkkenfaglig underviser til STU og Danhostel Stevns. Du bliver en del af en praksisbaseret læringsmiljø, hvor køkkenopgaver og undervisning går hånd i hånd, og hvor eleverne får mulighed for at udvikle deres kompetencer gennem autentiske opgaver i køkkenet.
Stillingen kombinerer faglighed, undervisning og drift, og samarbejdet med Danhostel Stevns samt Kilden STU bliver centralt for elevens trivsel og udvikling.
Kilden Botilbud S/I
KØKKENFAGLIG UNDERVISER TIL KILDEN STU & DANHOSTEL STEVNS – 37 TIMER
Vil du kombinere køkkenfaglighed, undervisning og arbejdet med unge – i et køkken, hvor både læring, kvalitet og gode gæsteoplevelser er i centrum?
På Kilden STU & Danhostel Stevns søger vi en køkkenfaglig underviser, der har lyst til at stå i krydsfeltet mellem STU, køkkendrift og værtskab.
Køkkenet ligger på Danhostel Stevns og er både et professionelt køkken og et praksisbaseret læringsmiljø for vores STU-elever. Det betyder, at du sammen med de unge bliver en del af en levende arbejdsplads, hvor dagens opgaver er virkelige, og hvor det, I laver, har betydning for både elever, kollegaer og vandrehjemmets gæster.
Vi søger derfor dig, der har stærke køkkenfaglige kompetencer og samtidig kan skabe rammer for læring, udvikling og deltagelse for unge med særlige læringsforudsætninger.
På Kilden tror vi på, at læring giver særlig god mening, når den kobles til virkeligheden. I køkkenet på Danhostel Stevns får eleverne mulighed for at udvikle deres kompetencer gennem autentiske arbejdsopgaver og opleve, at deres indsats har værdi for andre.
Det kan være gennem madlavning, klargøring, bagning, anretning, varemodtagelse, egenkontrol, oprydning og andre opgaver, der naturligt hører til hverdagen i et professionelt køkken.
Samtidig er Danhostel Stevns et vandrehjem med gæster, som skal mødes med kvalitet, ordentlighed og godt værtskab. Derfor skal du kunne have blik for bådeden enkelte elevs læring og udvikling, den køkkenfaglige kvalitet og gæsternes oplevelse.
Nogle dage vil læringen være i centrum, andre dage stiller driften større krav. Din opgave bliver at kunne navigere mellem de forskellige hensyn og skabe en hverdag, hvor de så vidt muligt understøtter hinanden.
Ansøgningsfrist:Onsdag d. 21. oktober kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt:Mandag d. 26. oktober
Vi anbefaler at du ringer og laver en aftale om et besøg, hvis du tænker at søge stillingen.