A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Styrelsen for It og Læring København søger en it-tekniker til drift og udvikling af kritiske platforme i DOS-området. Du arbejder tæt sammen med udviklingsteams og sikrer automatisering, monitorering og sikkerhed gennem Open Source-værktøjer.
Stillingen er fuldtid i København med fokus på drift, Infrastruktur as Code og patch-management, og du får stor indflydelse på tekniske løsninger og arkitektur. Ansættelsen sker pr. overenskomst og med mulighed for faglig udvikling.
Vil du sikre stabil, sikker og automatiseret drift af de platforme, der understøtter Undervisningsministeriets it-løsninger? Trives du i krydsfeltet mellem udvikling og drift og motiveres du af automatisering, moderne driftsplatforme og tværfagligt samarbejde? Så kunne du være den nye kollega, vi leder efter til platformsteamet i Styrelsen for It og Læring.
Som it-tekniker i platformsteamet i Center for Drift, Infrastruktur og Operationel Sikkerhed (DOS) bliver du del af et teknisk stærkt team, der har ansvaret for styrelsens fælles drifts- og udviklingsplatforme. Teamet har fokus på at levere moderne, stabile og sikre platforme, der gennem automatisering og klare processer understøtter både softwareudvikling og den daglige applikationsdrift. Vi videreudvikler platformene i takt med organisationens behov og har samtidig fokus på vedligeholdelse, overvågning og håndtering af drifts- og sikkerhedshændelser.
Vi arbejder ud fra DevOps-principper med fokus på standardiserede, udskiftelige miljøer frem for specialtilpassede løsninger. Infrastructure as Code er et grundprincippet – den ønskede tilstand for systemer defineres og versionstyres som kode.
Din uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund kan være mangeartet. Du kan fx være it-tekniker, systemadministrator, datamatiker, datalog, IT-teknolog eller ingeniør. Det vigtigste er, at du er engageret, teknisk velfunderet og trives med drift og vedligeholdelse. Du er nysgerrig på automatisering og moderne driftsmetoder og motiveres af at omsætte konkrete behov og udfordringer til stabile og effektive løsninger. Du kan analysere og løse tekniske problemer på tværs af teknologier og trives med, at driftsopgaver og videreudvikling går hånd i hånd. Du arbejder struktureret og metodisk og samarbejder godt på tværs af forskellige faggrupper. Du behøver ikke kunne det hele fra start. Vi søger både erfarne profiler og kandidater med mindre erfaring, som har det rette tekniske fundament og lyst til at bygge videre på deres kompetencer og udvikle sig i rollen.
Center for Drift, Infrastruktur og Operationel Sikkerhed består af ca. 55 medarbejdere fordelt mellem kontorerne i København og Aarhus og har driftsansvaret for mere end 100 it‑systemer, der understøtter Undervisningsministeriet ressortområde. Det gælder blandt andet forretnings‑ og samfundskritiske systemer som Optagelse.dk, Unilogin samt nationale eksamens‑ og prøvesystemer. Vi har et stærkt teknisk miljø, et uformelt samarbejde og højt til loftet. Vi er en ambitiøs styrelse med en vision om at være de bedst i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data – og derved forbedre børn, unge og voksnes læring. I STIL er vi ca. 30 agile teams, der arbejder med udvikling, vedligehold, applikationsdrift og infrastrukturdrift af UVM’s it‑løsninger. Du får kolleger med høj faglighed og gode muligheder for kompetenceudvikling gennem kurser, konferencer og interne forløb.
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat senest pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt. Du ansættes efter gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg, afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Samtalerne vil foregå på dansk. Ansættelsessted: Kalvebod Brygge 47, 1560 København V.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jonas Pedersen på telefon 2178 6116 eller mail jonas.woo.min.woo.pedersen@stil.dk.
AdresseKalvebod Brygge 45
1560 København
Danmark