A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Djurslands Bank søger en IT-sikkerheds- og GDPR-ansvarlig til Middle Office med central rolle i informationssikkerhed, cyberrisici og databeskyttelse.
Du vil understøtte DORA, NIS2 og kontraktstyring, udvikle GDPR-processer i RISMA og sikre overholdelse gennem kontroller og dokumentation.
Brænder du for at arbejde med IT-sikkerhed, GDPR og DORA? Motiveres du af at udvikle bankens processer og kontrolmiljø? Vil du være en del af en værdibaseret arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, høj medarbejdertrivsel og fleksibilitet?
Så er du måske vores nye IT-sikkerheds- og GDRP-ansvarlig.
Vi søger en IT-sikkerheds- og GDPR ansvarlig til Middle Office, som får en central rolle i bankens arbejde med informationssikkerhed, cyberrisici, og databeskyttelse med særligt fokus på GDPR, DORA og kontraktstyring.
På IT-sikkerhedsområdet skal du, i samarbejde med bankens datacentral Bankdata, blandt andet understøtte arbejdet med DORA, IKT-risikostyring, leverandørstyring, hændelser, beredskab og løbende kontroller. På GDPR-området skal du være med til at løfte den daglige forvaltning og videreudvikle bankens dokumentation, risikovurderinger, processer og kontroller.
Du tilbydes et spændende job, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Du får en alsidig stilling med stor mulighed for at præge bankens fremtidige arbejde med IT-sikkerhed, GDPR, DORA og kontraktstyring. Rollen kombinerer systemimplementering, risikoforståelse, faglig udvikling, rådgivning og konkrete kontrolopgaver på tværs af flere områder.
Risk Manager Julie Kiil udtaler ”Du vil primært have fokus på dine egne områder, men vil løbende samarbejde og sparre med relevante fagpersoner på tværs af banken – bl.a. i IT, Direktionssekretariatet og dine nærmeste kolleger i Middle Office. I Middle Office har vi en uformel tone, åben dialog og vi glæder os til at tage imod dig og sørger for, at du får en god introduktion til bankens organisation, systemer og processer.”
Du bliver en del af et team på 7 dygtige kolleger inkl. dig selv i Middle Office. Afdelingen er bankens samlingspunkt for kontrolaktiviteter på tværs af forskellige fagområder og understøtter overblik, ensartethed og efterlevelse af regulatoriske krav.
Dit primære arbejdssted er på bankens hovedkontor i Grenaa, som giver dig rig mulighed for at få en stor kontaktflade i banken - samt et tæt og godt samarbejde med kolleger i øvrige stabsfunktioner. Men der er også fleksibilitet til nogle gange at arbejde hjemme og/eller at arbejde fra andre af bankens lokationer efter aftale med din leder.
Hos Djurslands Bank er vores værdier fundamentet for alt, hvad vi gør. Vi arbejder med ordentlighed i centrum, er engagerede og på forkant i vores arbejde, prioriterer trivsel og udvikling, og vi er stolte af at være en lokalbank, der tager ansvar for både kunder og samfund. Her er frie rammer og korte beslutningsveje.
Som ny medarbejder bliver du en vigtig del af dette fællesskab – og vi lover dig tryghed, fleksibilitet, udviklingsmuligheder og god ledelse.
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med en række personalegoder. Vi har 37 timers arbejdsuge, 6 ugers ferie og 5 omsorgsdage om året samt flekstid.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for fx informationssikkerhed, jura, erhvervsjura, IT, compliance eller revision og gerne med erfaring med et eller flere af stillingens områder. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den finansielle sektor eller andre regulerede virksomheder.
Vi forventer, at du har praktisk erfaring med IT-sikkerhed, GDPR, DORA og NIS2, og at du har forståelse for sammenhængen mellem IT- og informationssikkerhed, databeskyttelse, forretningsrisici og operationelle risici.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
Du behøver ikke være ekspert på alle områder fra første dag. Det vigtigste er, at du har et godt fagligt fundament, interesse for både GDPR og IT-sikkerhed samt lyst til at udvikle dig og tage del i nye kontrolområder.