Get a reply from this recruiter
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Capax Recruitment søger en Senior Legal and Regulatory Specialist til at sikre overholdelse af finansiel regulering, GDPR og leverandørstyring i en større organisation. Du vil arbejde strategisk og operationelt og fungere som sparringspartner for ledelse og bestyrelse.
Stillingen kræver +5 års erfaring fra forsikrings- eller finanssektoren, stærk sikkerhed for juridisk analyse, evne til at omsætte ændringer i lovgivningen til konkrete tiltag samt flydende dansk og engelsk.
Som Senior Legal and Regulatory Specialist får du en central rolle i at sikre, at virksomheden overholder gældende lovgivning og regulatoriske krav. Rollen kombinerer juridisk ekspertise inden for compliance, governance og tredjepartsstyring med forretningsforståelse og forståelse for finansiel regulering.
Du vil arbejde både strategisk og operationelt med compliance, governance-strukturer og regulatorisk rapportering. Samtidig får du en unik mulighed for at arbejde tæt på både direktion og bestyrelse og dermed få indsigt i- og styrke virksomhedens øverste beslutningsniveauer.
Stillingen indebærer et stort selvstændigt ansvar kombineret med tæt sparring med din leder og øvrige nøgleinteressenter. Inden for compliance og regulering vil du have ansvaret for at sikre løbende overholdelse af finansiel lovgivning og øvrige regulatoriske krav. Du arbejder aktivt med GDPR og databeskyttelse og holder dig opdateret på ændringer i lovgivningen, så du kan omsætte nye krav til konkrete tiltag og implementering i organisationen. Du fungerer som en vigtig garant for, at virksomheden agerer inden for de gældende rammer og standarder.
På governance-området vil du bidrage til at udvikle og vedligeholde virksomhedens styringsrammer. Det indebærer blandt andet udarbejdelse og opdatering af politikker, procedurer og styredokumenter samt sikring af, at governance-strukturerne er effektive og understøtter forretningens behov. Du spiller samtidig en aktiv rolle i udviklingen af interne kontroller og processer, så organisationen har et solidt fundament for styring og risikohåndtering.
I relation til revision og kontrol vil du være ansvarlig for opfølgning på både intern og ekstern revision i relation til dit arbejdsområde. Der udarbejdes årligt en erklæring om GDPR-compliance af ekstern revision, hvor du er tovholder for DSS. Du sikrer fremdrift på identificerede forbedringspunkter og bidrager til, at revisionsanbefalinger bliver implementeret effektivt. Samtidig understøtter du audit-processer og sikrer, at dokumentation er fyldestgørende og let tilgængelig.
En væsentlig del af rollen består også i regulatorisk rapportering, hvor du udarbejder materiale til myndigheder og tilsyn samt forbereder rapporter og præsentationer til ledelse og bestyrelse. Du bidrager aktivt til bestyrelses- og revisionsudvalgsmøder og er med til at sikre et højt fagligt niveau i den rapportering, der danner grundlag for beslutninger på øverste niveau.
Derudover vil du arbejde med tredjepartsstyring , hvor du håndterer regulatoriske krav til leverandørstyring, herunder DORA i samarbejde med IT. Du understøtter risikovurdering og governance af eksterne samarbejdspartnere og sikrer, at relationer til tredjepart lever op til gældende krav og standarder.
Endelig vil du have en vigtig rolle i det tværgående samarbejde i organisationen. Du fungerer som juridisk og regulatorisk sparringspartner for både forretningen og øvrige stabsfunktioner og samarbejder tæt med compliance, audit og øvrige nøgleinteressenter. Samtidig indgår du i dialog med koncernfunktioner og eksterne parter, hvor du bidrager med din faglige ekspertise og sikrer sammenhæng på tværs af organisationen. Altså, vil du få en kritisk rolle, hvor dine kvalifikationer er værdsat i flere forskellige sammenhænge - både på daglig basis, men også på lang sigt.