Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Copenhagen Airports A/S søger en SecOps Manager til at lede et specialiseret team inden for IT-sikkerhed, overvågning og reaktion på cyberhændelser. Du vil sætte retning for sårbarhedsstyring og trusselsinformation og sikre robuste operationelle løsninger på tværs af IT, OT og forretningen.
Du indgår i ledergruppen og refererer til CISO med ansvar for planlægning, udvikling og koordinering af sikkerhedsindsatserne. Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads i København og gode personalegoder.
Vælg, hvor ofte (i dage) der modtages en besked:
Vil du have ansvaret for den IT sikkerhedsdrift og overvågning, der beskytter Danmarks største lufthavn døgnet rundt? Som SecOps Manager leder du et specialiseret team og sætter retning for cyberhændelser, trusler og sårbarheder på tværs af IT, OT (operationel teknologi) og forretning. Du får mulighed for at udvikle området i samarbejde med Cyber & Information Security, it-driften og forretningen.
Du får personaleansvar for IT Security Operations med reference til CISO. Teamets specialister arbejder med cyberhændelser, it-sikkerhedsdrift, trusselsinformation, sårbarhedsstyring og penetrationstest. Du skal sætte retning for området, øge den operationelle robusthed og sikre, at risikobaserede prioriteringer bliver omsat til handling. Du kombinerer personaleledelse med operationelt ansvar, skaber fremdrift og samarbejde og træder til, når alvorlige cyberhændelser kræver det, også uden for normal arbejdstid.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
I Digital er data og teknologi en central faktor i udviklingen af CPH. Vi har ansvaret for de systemer og digitale løsninger, der får lufthavnen til at fungere – fra stabil drift og it-sikkerhed til data, automatisering, AI og udvikling af nye digitale services.
Du bliver en del af en innovativ og datadrevet organisation, hvor vi arbejder på tværs af forretningen for at gøre hverdagen lettere for kolleger og samarbejdspartnere og skabe smidige og sammenhængende oplevelser for passagererne.
IT Security Operations er en del af Cyber & Information Security. Her er arbejdet omkring governance, risikostyring, compliance, arkitektur og security operations samlet og vi arbejder med både IT og OT infrastruktur. Du indgår i ledergruppen og vi arbejder med cybersikkerhed på tværs af alle teams og med at samle vores indsatser, så de giver mest mulig værdi.
Du er en tydelig leder, der skaber retning, når prioriteringer ændrer sig. Du er tæt på fagligheden, støtter specialisterne og fastholder det samlede ansvar. Du kommunikerer enkelt og præcist.
Vi forestiller os, at du:
En arbejdsplads som ingen andre.
Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt. Hos os indgår du i et fællesskab, hvor der er et tæt samspil mellem drift og udvikling, og du bliver er en vigtig del af Danmarks største internationale infrastrukturelle knudepunkt.
I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.
Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder, samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.
Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 13. november 2026. Vi læser løbende ansøgninger.
Ansøgningsfrist: 13/11/2026
CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.
I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn.
Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens.
Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk