Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Context& i Danmark søger en erfaren specialist til at styrke informationssikkerhed og compliance. Du vil arbejde tæt sammen med CIO og Cyber Security Specialist for at skabe struktur, processer og dokumentation i hele organisationen og sikre troværdighed i kundedialoger.
Stillingen indebærer håndtering af ISO 27001, ISMS og relevante kontroller samt auditforberedelse og leverandør- og kundedue diligence. Vi tilbyder fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde.
Vil du være med til at bygge og modne informationssikkerhed og compliance i et Microsoft-konsulenthus, hvor sikkerhed er tæt koblet til både kundetillid, forretning og leverancer?
Hos Context& arbejder vi med Microsoft løsninger, altid med AI som en integreret del. Vi er mere end 440 kollegaer fordelt på seks kontorer i Danmark og Finland, og vi samarbejder med både offentlige og private kunder om projekter, der skaber målbare resultater.
Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi stiller høje krav til kvaliteten og løfter opgaverne gennem vidensdeling og tæt samarbejde. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, fleksibilitet og fællesskab går hånd i hånd.
Du bliver en del af vores interne IT-organisation og refererer til vores CIO. Her får du en central rolle i arbejdet med informationssikkerhed, compliance, governance og audit på tværs af Context&.
Du vil arbejde tæt sammen med vores Cyber Security Specialist, som har det tekniske fokus på implementering, drift og sikkerhedstiltag i vores Microsoft-miljø. Din rolle bliver at sikre struktur, krav, dokumentation, kontroller, auditforberedelse og forankring i organisationen, mens den tekniske implementering sker i tæt samarbejde med dine kollegaer.
Du vil derfor få en bred samarbejdsflade til ledelse, konsulenter, kundeansvarlige, revisorer og eksterne kunder, da sikkerhed og compliance fylder mere og mere i både vores interne arbejde og i kundedialoger.
I rollen vil du bl.a. arbejde med at:
Vi forestiller os, at du har erfaring med informationssikkerhed, compliance, governance, audits og IT-risk — og at du trives i en rolle, hvor du både skal skabe struktur og få ting til at fungere i praksis.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med flere af følgende områder:
Personligt er du struktureret, pragmatisk og god til at skabe fremdrift. Du kan balancere krav og compliance med en praktisk tilgang, så sikkerhedsarbejdet bliver forankret i hverdagen uden at blive unødigt tungt.
Context& er skabt ved sammenlægningen af Consit, Delegate, Projectum og Sulava - fire af Nordens førende Microsoft-partnere. Vi bygger på tre principper:
Som en del af The Digital Neighborhood; et netværk af 6 specialiserede europæiske IT-virksomheder, kan vi desuden trække på ekspertise og ressourcer på tværs af lande og teknologier, når opgaven kræver det.
Hos Context& arbejder vi for en fair og inkluderende rekrutteringsproces, hvor kandidater vurderes ud fra kompetencer, erfaring og motivation. Vi tror på, at forskellige perspektiver styrker vores teams, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.
Yderligere informationer om stillingen og Context& kan fås ved henvendelse til Søren Kerschner-Hansen på SKH@contextand.com , som er ansvarlig for denne stilling.