Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Hybrid job med base i Virum eller Aarhus, med mulighed for hjemmearbejde – plus én anden placering.
Er du vores næste Senior Fabric Platform Engineer/Consultant, der elsker at skabe løsninger, som gør en reel forskel for kunderne? Vil du udfordres og har du lyst til at udfordre dine kolleger, så er denne stilling måske noget for dig!
Hos Context& arbejder vi med Microsoft-løsninger, altid med AI som en integreret del. Vi er mere end 330 kollegaer fordelt på fem kontorer i Danmark, og vi samarbejder med både offentlige og private kunder om projekter, der skaber målbare resultater.
Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi stiller høje krav til kvaliteten og løfter opgaverne gennem vidensdeling og tæt samarbejde. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, fleksibilitet og fællesskab går hånd i hånd.
Som Senior Data Engineer bliver du en central drivkraft i arbejdet med moderne dataplatforme på Microsoft Fabric. Du får mulighed for at tage ansvar for tekniske spor, sætte retning for, hvordan vi arbejder med Fabric og AI, og præge udviklingen af vores referencearkitekturer og rådgivningskoncepter.
Ud over at være stærk teknisk, har du også interesse for salg og forretningsudvikling. Du trives i kundedialogen, hvor du spotter muligheder og er med til at omsætte behov til konkrete løsninger – fra de første sparringer til den efterfølgende leverance. Du bidrager aktivt til at modne både kundens platform og organisation gennem workshops, roadmap, kompetenceløft og sparring. Når opgaven lykkes, er der mulighed for at sætte præg på både retning, kvalitet og måden vi arbejder på internt såvel som hos kunderne.
Du vil indgå i vores AI Business Solutions afdeling. Her hjælper vi kunder med at indlejre AI, data og automatisering direkte i deres forretningsprocesser, så de bliver mere robuste, intelligente og fremtidssikrede. Vi kombinerer Dynamics 365 CE, Power Platform, Data & Analytics og Microsoft 365 med agentisk AI, avanceret analytics og stærke sikkerheds- og kontinuitetspraksisser.
Du kan vælge at have base i vores kontor i Aarhus eller Virum. En del af vores kundebase ligger også i Københavnsområdet, så hvis du er bosiddende i Jylland, bør du forvente et par rejsedage om måneden.