An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Context& søger en People Lead til at lede Danmarks største Microsoft- og AI-indsats. Du styrer konsulentteams, planlægger kapacitet og budgetter samt driver talentudvikling og rekruttering i et landsdækkende netværk.
Du arbejder tæt med kunder og forretningsenheder, sikrer høj kvalitet, videndeling og leverancer, og bidrager til vækst og stærke kunderelationer i en konkurrencepræget branche.
Vil du være med til at udvikle både mennesker, kunderelationer og Microsoft-løsninger i en virksomhed med høje ambitioner?
Hos Context& arbejder vi med Microsoft løsninger, altid med AI som en integreret del. Vi er mere end 330 kollegaer fordelt på fem kontorer i Danmark, og vi samarbejder med både offentlige og private kunder om projekter, der skaber målbare resultater.
Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi stiller høje krav til kvaliteten og løfter opgaverne gennem vidensdeling og tæt samarbejde. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, fleksibilitet og fællesskab går hånd i hånd.
I AI Business Solutions bliver du en del af en af Danmarks største afdelinger inden for området. Her hjælper vi vores kunder med at indlejre AI, data og automatisering direkte i deres forretningsprocesser, så de bliver mere robuste, intelligente og fremtidssikrede. Vi kombinerer Dynamics 365 CE, Power Platform, Data & Analytics og Microsoft 365 med agentisk AI, avanceret analytics og stærke sikkerheds- og kontinuitetspraksisser. På tværs af CRM, Sales, Marketing og Customer Service leverer vi løsninger, der:
Vi designer altid med fokus på skalerbarhed, governance, observability, sikkerhed og DevOps fra dag ét. Mennesket er i centrum hos os – derfor arbejder vi tæt med forretningen, prioriterer adoption og enablement og måler på reel impact, ikke bare leverancer.
Du skaber rammerne for, at medarbejderne trives og udvikler sig, men rollen handler om langt mere end klassisk personaleledelse. Du har ansvar for teamets kapacitet, performance, budgetopnåelse og fortsatte vækst. Sammen med resten af ledelsen sikrer du, at de rette kompetencer er til rådighed, at medarbejderne er allokeret på de rigtige opgaver, og at teamet udvikler sig i takt med forretningens ambitioner.
Som People Lead er du også konsulent, hvor duer ansvarlig for at lede projekter og sikre leverancer hos strategiske kunder. Du deltager i salgsmøder og rådgiver om Microsofts Dynamics 365 CE, Power Platform & Primary Apps og Microsofts økosystemer. Du designer løsninger, der skaber værdi, faciliterer workshops og driver en fælles forståelse af kundens behov. Du har ansvar for kvaliteten af det leverede og opsøger aktivt mersalgsmuligheder. Derudover bidrager du til udviklingen af Context&s løsninger, så de altid er tilpasset og af højeste kvalitet.
Du motiveres af at skabe resultater gennem andre og trives i krydsfeltet mellem ledelse, forretning og mennesker. Du ser ikke kun medarbejderudvikling som et mål i sig selv, men som en forudsætning for stærke kunderelationer, høj kvalitet og en sund forretning. Du har erfaring med at tage ansvar for både mennesker, performance og kommercielle resultater og motiveres af at bygge og udvikle stærke teams.
Context& er skabt ved sammenlægningen af Consit, Delegate, Sulava og Projectum - fire af Nordens førende Microsoft-partnere. Vi bygger på tre principper:
Som en del af The Digital Neighborhood; et netværk af 9 specialiserede europæiske IT-virksomheder, kan vi desuden trække på ekspertise og ressourcer på tværs af lande og teknologier, når opgaven kræver det.
Hos Context& arbejder vi for en fair og inkluderende rekrutteringsproces, hvor kandidater vurderes ud fra kompetencer, erfaring og motivation. Vi tror på, at forskellige perspektiver styrker vores teams, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.
Yderligere informationer om stillingen og Context& kan fås ved henvendelse til Søren Kerschner-Hansen på Skh@contextand.com , som er ansvarlig for denne stilling. Du er også velkommen til at booke et online kaffemøde her, hvis du vil høre mere om denne stilling.