Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Guldborgsund Kommune søger en indkøbskonsulent til at styrke indkøbsprocesser, e-handel og kontraktopfølgning på tværs af organisationen.
Du bliver en del af Indkøb under Økonomi & Indkøb og får en central rolle i implementering af aftaler, opfølgning og udvikling af vores digitale løsninger. Vi vægter struktur, samarbejde og tydelig kommunikation.
Vil du være med til at udvikle fremtidens indkøb i Guldborgsund Kommune?
Vi søger en engageret indkøbskonsulent, der har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem indkøb, e-handel, kontraktopfølgning og samarbejde på tværs af organisationen.
Som indkøbskonsulent bliver du en vigtig del af kommunens arbejde med at sikre effektive indkøb, høj anvendelse af vores aftaler og en fortsat udvikling af vores digitale indkøbsløsninger.
Du får stor kontaktflade i organisationen og mulighed for at gøre en konkret forskel for kommunens medarbejdere og borgere.
Du bliver en del af Indkøb, som består af en faglig koordinator og 5 medarbejdere. Vi er et fagligt stærkt team, der arbejder med indkøbsaftaler, kontraktstyring, udbud og e-handel på tværs af hele kommunen.
Samtidig samarbejder vi tæt med både kommunens fagområder, leverandører og regionale samarbejdspartnere som Fællesudbud Sjælland (FUS) og Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).
Du får en central rolle i arbejdet med kommunens kontraktopfølgning og udviklingen af vores e-handelssystem.
Du har måske erfaring fra en kommune, region, statslig organisation eller privat virksomhed, hvor du har arbejdet med indkøb, e-handel, kontraktstyring eller administrative processer.
Det vigtigste er, at du motiveres af at skabe struktur, samarbejde med mange forskellige interessenter og omsætte gode idéer til konkrete løsninger.
Indkøb er en del af Økonomi & Indkøb, der består af 34 medarbejdere i Center for Økonomi & Ejendomme.
Vi værdsætter høj faglighed, ansvarlighed og godt kollegaskab. Samtidig har vi en uformel omgangstone og plads til humor i hverdagen.
Arbejdsstedet er Rådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster.
Der er mulighed for at arbejde hjemmefra.
Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. december 2026.
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599
Bent Christiansen Leder af Økonomi & Indkøb 25181090
Ansøgningsfrist: 15. oktober 2026 kl. 23.59
Ansættelsessamtaler afholdes 23. oktober 2026.