Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
Odense Sport & Event A/S søger en uddannet kok til at tage ejerskab i en ny fase af hotelrestauranten Odeon. Du får mulighed for at bidrage med faglighed, kreativitet og erfaring i det helt begyndende arbejde med nyt menukoncept og retter.
Du bliver en vigtig del af køkkenholdet og samarbejder tæt med resten af teamet for at sikre høj kvalitet, god præsentation og en positiv gældende kultur. Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltredelse i januar 2027.
Vi søger en uddannet kok til et nyt kapitel i restauranten
Der sker noget spændende på Hotel Odeon. Vi er i fuld gang med at etablere et nyt koncept til vores restaurantog skabe etsted, hvor god mad, nærvær og kærligheden til håndværket skal være omdrejningspunktet. Vi har ambitioner for det, vi er ved at bygge op og vi leder efter en kok, der har lyst til at være med helt fra begyndelsen. For os handler det ikke kun om, hvad der ligger på tallerkenen. Det handler også om menneskene bag, stoltheden i håndværket og glæden ved at skabe noget, som gæsterne har lyst til at komme tilbage efter.
Som kok hos os bliver du en vigtig del af det køkkenhold, der skal være med til at forme restaurantens næste kapitel. Du kommer ind på et tidspunkt, hvor vi arbejder med nye idéer, menuer og måder at gøre tingene på. Derfor får du mulighed for at bidrage med din faglighed, kreativitet og erfaringer. Vi har en retning og nogle klare ambitioner. Samtidig tror vi på, at de bedste resultater skabes sammen med de mennesker, der hver dag står i køkkenet.
Vi leder efter en kok, der er stolt af sit fag og har lyst til at gøre sig umage. Du behøver ikke have prøvet det hele før. Det vigtigste for os er, at du har et godt fagligt fundament, tager ansvar og har lyst til at udvikle dig sammen med os.
Du bliver en del af et køkkenhold, hvor vi har ambitioner og gerne vil være stolte af det, vi sender ud til vores gæster.
Vi står foran en spændende udvikling af restauranten og du får mulighed for at være med til at præge den fra begyndelsen.
Vi tror på, at man laver den bedste mad, når man også har det godt med dem, man arbejder sammen med. Derfor lægger vi vægt på en hverdag med ordentlighed, faglig sparring, plads til humor og respekt for hinanden, også når der er fuld fart på.
Hos os skal der være plads til at komme med idéer, tage ansvar og blive dygtigere. Du kan forvente ordnede ansættelsesforhold i henhold til den gældende overenskomst mellem HORESTA og 3F.
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse i Januar 2027.