Vil du stå i spidsen for en veletableret serviceorganisation og være med til at videreudvikle en stærk serviceforretning? Hos MULTIVAC får du en central lederrolle med ansvar for både mennesker, retning og forretning.
MULTIVAC er den førende leverandør af pakke- og forarbejdningsløsninger til fødevarer, medical samt bageri & food retail. Vi er kendt for vores innovative tilgang og høje kvalitet i levering og servicering af maskiner og udstyr til forskellige industrier.
Som Head of Service får du det overordnede ansvar for en serviceorganisation på 40 medarbejdere, og du bliver en vigtig del af MULTIVAC Danmarks ledergruppe, hvor du bidrager til virksomhedens fortsatte udvikling og vækst.
Vi søger en ny Head of Service, da den nuværende fortsætter i en ny rolle i virksomheden med udvikling af aftersales-forretningen. Vedkommende vil sikre en grundig overdragelse og bidrage med mere end 30 års erfaring fra stillingen.
Dine ansvarsområder
- Udvikling af serviceforretningen: Du får en central rolle i den fortsatte udvikling af serviceforretningen med fokus på at skabe værdi for både kunder og MULTIVAC.
- Ledelse og udvikling af lederteamet: Du har det overordnede ledelsesansvar for serviceorganisationen gennem tre direkte referencer: områdecheferne for hhv. Industri, Bageri & Detail samt Reservedele. Du sikrer retning, udvikling og sparring, så lederne lykkes med deres respektive ansvarsområder.
- Budget- og forretningsansvar: Du deltager aktivt i budgetlægning og løbende opfølgning på afdelingens resultater. Sammen med de områdeansvarlige i serviceorganisationen arbejder du med at sikre både en stærk kundeoplevelse og en sund forretning.
- Kunderelationer og forretningsudvikling: Du vedligeholder og udvikler relationerne til MULTIVACs kunder. Samtidig bidrager du til at identificere muligheder for at styrke samarbejdet og skabe langsigtet værdi.
- Bidrag til ledergruppen: Som medlem af MULTIVAC Danmarks ledergruppe bidrager du aktivt til virksomhedens strategiske og organisatoriske udvikling og samarbejder tæt med dine lederkolleger på tværs af organisationen.
- Samarbejde med den internationale organisation: Du indgår i dialog og samarbejde med MULTIVACs moderselskab og internationale kolleger. Koncernsproget er engelsk, og du vil løbende få berøring med internationale initiativer og projekter.
Din baggrund og kompetencer
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund og erfaring fra en ledende rolle inden for service eller et beslægtet område.
- Du har en kommerciel tilgang: Du ser muligheder, tænker i langsigtede kunderelationer og motiveres af at bidrage til udviklingen af forretningen.
- Du har erfaring med ledelse: Du har erfaring med at sætte retning, følge op på mål og udvikle både medarbejdere og organisation. Du motiveres af at få mennesker til at lykkes og skabe resultater sammen.
- Du kommunikerer præcist og professionelt: Du skaber tillid gennem en klar kommunikation og formår at samarbejde med både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.
- Du begår dig ubesværet på dansk og engelsk: Da samarbejdet med koncernen er en naturlig del af rollen, forventes det, at du kan kommunikere professionelt på begge sprog.
MULTIVAC tilbyder
- En central lederrolle med stor indflydelse på udviklingen af serviceforretningen.
- Muligheden for at sætte retning og skabe resultater i et stærkt fagligt miljø.
- En plads i MULTIVAC Danmarks ledergruppe og et tæt samarbejde med virksomhedens øvrige ledelse.
- En grundig overdragelse og sparring fra den nuværende Servicechef, som fortsat vil understøtte funktionen i overgangsperioden.
- Samarbejde med den internationale MULTIVAC-koncern og deltagelse i tværgående initiativer.
- Gode ansættelsesvilkår, herunder pension, sundhedsforsikring, firmabil, frokostordning og sociale arrangementer.
Om MULTIVAC A/S
MULTIVAC A/S er det danske datterselskab i den internationale MULTIVAC Group og en af branchens førende leverandører af proces- og emballageløsninger. Med mere end 70 medarbejdere i Danmark samarbejder vi dagligt med virksomheder inden for fødevare, medical og bageri & food retail.
Som en del af virksomheden finder du vores helt nye MULTIVAC FoodHub Nordic, der danner rammen om innovation, testforløb, videndeling og kompetenceudvikling i tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere.