Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) i Udlændingestyrelsen søger en fuldmægtig eller konsulent til enheden Forebyggelse og Rådgivning i Birkerød. Du bliver en nøgleperson i at omsætte viden om ekstremisme til konkrete handlinger i den lokale forebyggelse.
Stillingen kræver evne til at arbejde tværfagligt, rådgivning og udvikling af indsatser samt erfaring med samarbejde på tværs af myndigheder og uddannelsesinstitutioner. Rejseaktivitet i Danmark forventes.
Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) i Udlændingestyrelsen søger en dygtig og engageret fuldmægtig eller konsulent til Enhed for Forebyggelse og Rådgivning. Hos os får du mulighed for at omsætte viden til konkret forebyggelse og hjælpe kommuner og lokale myndigheder med at håndtere nye og komplekse udfordringer.
CDE er et nationalt videns- og rådgivningscenter, der arbejder med dokumentation, forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme. Vi er en del af Udlændingestyrelsen og organiseret i tre enheder: Landedokumentation, Indhentning & Analyse samt Forebyggelse og Rådgivning.
Du bliver en del af enheden Forebyggelse og Rådgivning, hvor vi understøtter kommuner, politi og andre lokale aktører i at forebygge ekstremisme. Vi bygger bro mellem viden og praksis gennem rådgivning, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af myndigheder og fagområder.
Læs mere om os på www.stopekstremisme.dk.
Ekstremismeområdet er under forandring. Blandt andet udfordrer voldsforherligende digitale fællesskaber og komplekse bekymringer for børn og unge de lokale myndigheders forebyggelsesarbejde. Det stiller nye krav til rådgivning, samarbejde og udvikling af indsatser.
Du får en central rolle i at rådgive og hjælpe lokale myndigheder med at omsætte viden om ekstremisme til relevante handlinger for den lokale forebyggelse. Det kræver et godt blik for den lokale virkelighed og evne til at understøtte forandringer i organisationer, hvor flere fagligheder og myndigheder skal finde løsninger sammen.
Stillingen indebærer rejseaktivitet i Danmark og tæt kontakt med lokale samarbejdspartnere.
Du har erfaring med rådgivning, udviklingsarbejde eller tværsektorielt samarbejde – gerne fra en styrelse, kommune, politiet eller en anden offentlig myndighed. Du forstår de rammer, lokale fagprofessionelle og ledere arbejder inden for, og kan hjælpe dem med at finde løsninger, der fungerer i praksis.
Vi lægger særligt vægt på, at du har erfaring med et eller flere af følgende områder:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Enhedschef, Katrina Gillman, tlf.: 2328 5565 / kamg@us.dk
Vi forventer at afholde 1. samtaler i ultimo uge 46. Udvalgte kandidater inviteres desuden til en opfølgende samtale i uge 47.
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød i Allerød kommune.
Stillingen er fast og på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Forventet opstart er d. 1 januar 2027.
Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisktilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.