Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Elevhus, hus 4, er et døgntilbud og en del af Center for udvikling og autisme i Aarhus Kommune. Stillingerne som socialpædagog, ergoterapeut eller pædagogisk assistent søges til aften- og weekendvagter i hus 4/5.
Vi lægger vægt på erfaring med målgruppen, dokumentation i Modulus og samarbejde i tværfaglige teams. Du får mulighed for fortsat kompetenceudvikling gennem kurser og supervision, og du vil arbejde med metoder som KRAP, LA2U, sanseprofiler, ASK og neuropædagogik i det daglige arbejde
Elevhus, hus 4, har fået mulighed for at ansætte to fagligt bevidste socialpædagoger, ergoterapeuter eller pædagogiske assistenter.
Som socialpædagog, ergoterapeut eller pædagogisk assistent i Elevhus bliver du en del af et stærkt team hvor alle medarbejdere bidrager til udviklingen, både fagligt og kulturelt. Vi er en arbejdsplads som stiller gensidige forventninger og viser, at du er vigtig for den samlede indsats. Du får løbende mulighed for at deltage i relevante kurser og supervision der kan styrke dine kompetencer. Vi arbejder tværfagligt med fokus på hvad hver enkelt faggruppe kan bidrage med i det faglige fællesskab.
Elevhus er en del af Center for udvikling og autisme, CUA, som er organiseret i Handicap, livsmestring og fællesskaber i Aarhus Kommune. CUA består af 9 botilbud til voksne borgere med forskellige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Elevhus har 12 pladser efter Almenboligloven §105 og Serviceloven §85 fordelt på to huse lige ved siden af hinanden. I hus 5 er der 6 pladser og det er der ligeledes i hus 4. Alle beboere har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder autisme og udviklingshæmning. De har betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. Kendetegnende for dem alle er, at de blandt andet har udfordringer med sanseregulering, eksekutive funktioner, sociale relationer, kommunikation og hovedparten kommunikerer via nonverbalt sprog. De har behov for støtte til almindelige daglige funktioner og personlig hygiejne. Støtten til den enkelte gives med udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering.
Arbejdstiden er hovedsageligt i aftenvagter og med arbejde hver anden eller tredje weekend.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Vicki Hvam på 41854355 eller vihv@aarhus.dk
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og forhandlingsberettigede organisation.
Ugentlig timetal: 37.
Ansættelsesopstart er 1. januar 2027 eller efter aftale.