Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
Aviator Danmark søger en engageret GSE Manager til vores operation i Københavns Lufthavn. Du får det overordnede ansvar for værksted og Ground Support Equipment samt direkte personaleansvar for 12 mekanikere og smede.
Du bliver en central del af ledergruppen med fokus på drift, økonomi, KPI-opfølgning og udvikling af GSE-strategier. Vi lægger vægt på ledelse, teknisk indsigt og evne til at samarbejde med kunder og myndigheder; dansk og engelsk i skrift og tale, og kørekort B er nødvendigt.
Hos Aviator Danmark søger vi en engageret og resultatorienteret GSE Manager til vores operation i Københavns Lufthavn. I denne nøgleposition får du det overordnede ansvar for vores værksted og Ground Support Equipment (GSE), som spiller en afgørende rolle i at sikre en sikker, effektiv og stabil drift i Danmarks største lufthavn.
Som GSE Manager bliver du en del af den danske ledergruppe og får direkte personaleansvar for 12 mekanikere og smede. Samtidig får du det overordnede ansvar for værkstedets drift, økonomi og fortsatte udvikling. Du får en central rolle i samarbejdet med kunder, myndigheder og øvrige interessenter og bliver en vigtig drivkraft i arbejdet med at sikre høj kvalitet, sikkerhed og driftsstabilitet.
Aviator er en af Nordens førende leverandører af ground handling services og opererer i flere europæiske lufthavne. Vi arbejder hver dag for at levere sikre, effektive og kvalitetsorienterede løsninger til vores kunder med udgangspunkt i vores værdier: Respect, Flexibility, Passion, Responsibility og Customer Focus.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte GSE Manager Nicki Komi på telefon 2788 4210
Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning. Arbejdsstedet: Københavns Lufthavn, 2770 Kastrup
For at være ansat i Københavns Lufthavn, er det et krav at du kan fremvise og opretholde en ren straffeattest under hele din ansættelse. Der vil ligeledes blive indhentet udvidet baggrundskontrol på den person, som får stillingen.
Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2026.
Vi indkalder til samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset alder, køn, etnicitet, religion eller baggrund