Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Gislev-Ellested Menighedsråd søger en alsidig graver til kirkegård og kirke med ansvarsområder inden for daglig drift, vedligeholdelse og udvikling af kirkegårdsdata i Brandsoft.
Du kommer til at varetage kirkegårdens service ved kirkelige handlinger samt ledelse af en gravermedhjælper, og du deltager i vedligeholdelse af bygninger og redskaber. Arbejdstiden er normalt hverdage 7.00–15.00 med weekendvagter. Ansættelse pr. 1. marts 2027.
Ønsker du et alsidigt job med praktiske og administrative opgaver - og vil du være med til at bevare vores kirkegård og udvikle den for fremtiden?
Så er du måske vores nye graver. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
VI er et lille hold af medarbejdere, som lægger vægt på et godt fællesskab, selvom vi alle har meget forskellige opgaver i kirken og på kirkegården. Vi har desuden et samarbejde med Ringe Kirkegård, hvor vi låner nogle af deres medarbejdere og maskiner.
Dine ansvarsområder er:
Den normale arbejdstid er: Hverdage kl. 7.00–15.00
Der vil desuden forekomme weekendarbejde i forbindelse med kirketjenester. Som udgangspunkt hver anden weekend samt helligdage, med mulighed for efterfølgende afspadsering.
Du har altid en fast fridag og en rullende fridag efter aftale med din kollega.
Ansættelse vil ske ved Gislev-Ellested Menighedsråd, Lykkesholmsvej 3a, 5854 Gislev.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes
Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som
kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og
kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet
Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved
ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Hvis stillingen besættes af en ufaglært gartner:
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 342.524,- kr. - 421.573,- kr. (nutidskroner).
Hvis stillingen besættes af en faglært gartner:
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, da der er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 350.435,- kr. - 438.260,- kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.247,-
(nutidskroner).
Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
1. marts 2027
Onsdag d. 15. december 2026 kl. 12.00.
Der forventes samtaler i uge 2 2027
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.