Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
Klejtrup Musikefterskole søger en forstander, der kan sætte retningen og være skolens tydelige kulturbærer med nærvær og ledelsesstyrke. Du leder i tæt samarbejde med elever, medarbejdere og en aktiv bestyrelse og har fokus på det musikalske DNA og god drift.
Stillingen kræver evne til at balancere pædagogik, menneskelige relationer og økonomisk ansvar, samtidig med at du omsætter visioner til praksis og udvikling af efterskolelivet.
Er du en empatisk og tydelig leder, og kan du holde takten og sætte retningen for en efterskole med musikken i midten? Så er stillingen som forstander for Klejtrup Musikefterskole måske noget for dig!
På Klejtrup Musikefterskole er musikken meget mere end et fag. Den er en måde at skabe fællesskab, udvikle sig og møde verden på. Derfor søger vi en forstander, der med nærvær, ledelsesmæssig tyngde og lyst til efterskolelivet kan stå i spidsen for en skole med et stærkt musikalsk DNA, en tydelig identitet og høje ambitioner.
Som forstander får du mulighed for at sætte retningen for skolens næste kapitel sammen med engagerede medarbejdere, dedikerede elever og en aktiv bestyrelse. Du bliver både skolens øverste leder, skolens vigtigste kulturbærer og en synlig del af en hverdag, hvor musikken er i midten, og menneskerne altid kommer først.
Måske er du selv et udøvende musikmenneske. Måske er du ikke. Det vigtigste er, at du har visioner for det gode ungdoms- og efterskoleliv, og at du er en tydelig og empatisk leder.
Læs den fulde job- og personprofil (pdf).
Tiltrædelse forventes 1. januar 2027 (eller efter aftale).
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesleder, Mads Kjær Jensen på telefon 5117 6459 (send gerne en SMS med dit navn og ærinde) eller chefkonsulent i Genitor Camilla Sommer Rasmussen på tlf. 3118 8736 eller mail cast@genitor.dk.