Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Hansen Toft A/S søger for AVK Group i Galten en Executive Assistant & Commercial Coordinator, der støtter CCO og koncernledelse i tværgående initiativer.
Du har stærk forretningsforståelse, erfaring med ledelsesniveauer og evnen til at omsætte input til ledelsesmateriale. Stillingen kombinerer struktureret EA-arbejde med forretningsopgaver i en international organisation.
Hansen Toft A/S søger for AVK Group i Galten:
Karrierestilling – global koncern
Til en nyoprettet stilling søges en dygtig og ambitiøs Executive Assistant & Commercial Coordinator, der skal supportere og arbejde tæt sammen med CCO for AVK Group, som stillingen refererer til.
Du får en bred og central rolle, hvor du både skal sikre struktur og kvalitet omkring CCO’s hverdag og samtidig bidrage aktivt til fremdrift i tværgående kommercielle og strategiske initiativer. Rollen kombinerer således klassisk executive support med kommunikation, koordinering og forretningsorienterede opgaver.
Du har erfaring fra en lignende rolle i en international virksomhed og er vant til at arbejde tæt på ledelsen i en kompleks organisation. Du har en stærk forretningsforståelse og evner at omsætte information og input fra organisationen til relevant og anvendeligt ledelsesmateriale. Du har erfaring med projekt- og stakeholderkoordinering og med at drive og følge op på tværgående kommercielle eller strategiske initiativer. Du trives med en rolle, hvor forretningsorienterede opgaver kombineres med den struktur og præcision, der kræves i klassisk Executive Assistant-arbejde.
Du har en relevant videregående uddannelse, eksempelvis cand.ling.merc., cand.merc.kom. eller tilsvarende. Som person er du proaktiv, struktureret og vedholdende, og du begår dig naturligt blandt senior stakeholders. Samtidig er du serviceorienteret, detaljebevidst og robust i en hverdag med højt tempo og skiftende prioriteter. Dine kommunikative evner er særdeles gode, du kommunikerer flydende på dansk og engelsk og er en rutineret bruger af MS Office og AI-værktøjer.
Du får en central position tæt på CCO, koncernledelsen og bestyrelserne og en unik mulighed for at få indsigt i og bidrage til udviklingen af en stor global industrikoncern. Du bliver en del af en jordnær og pragmatisk kultur med korte veje fra idé til handling, stor frihed under ansvar og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Samtidig får du en international kontaktflade og mulighed for over tid at gøre den forretningsorienterede del af rollen endnu større.
AVK Group er en solid, international, familieejet industrikoncern med mere end 5.500 medarbejdere, omkring 120 selskaber i over 40 lande og en omsætning på mere end DKK 10 mia. Koncernen er global markedsleder inden for flere produktområder og leverer løsninger til bl.a. vandforsyning, gas og spildevandsbehandling.