Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Flyvevåbnets Sergentskole i Karup søger en Eskadrillechef til den grundlæggende sergentuddannelse (GSU). Du bliver øverste leder af eskadrillen og ansvarlig for drift, udvikling og uddannelsesmæssig kvalitet.
Du refererer til skolens ledelse og samarbejder tæt med instruktører og delingsførere for at sikre effektive uddannelsesforløb og stærk faglig udvikling. Stillingen kræver operativ erfaring og ledelseskompetencer.
Flyvevåbnets Sergentskole (FSGS) i Karup er i en fase med betydelig oprustning og ekspansion for at imødekomme et stigende behov for kvalificerede mellemledere i Flyvevåbnet. I denne forbindelse oprettes en stilling som Eskadrillechef ved den grundlæggende sergentuddannelse (GSU).
Flyvevåbnets Sergentskole består af både civile og militære medarbejdere og er placeret på Flyvestation Karup. Vi har ansvaret for gennemførelsen af Flyvevåbnets grund- og videreuddannelser for mellemledergruppen samt en række udvalgte efteruddannelser. Det omfatter blandt andet Sergentuddannelsen, dele af den Grundlæggende Officersuddannelse, elementer af Flyvevåbnets Akademiuddannelse, løjtnantskurser samt instruktøruddannelser. Vi er en skole i vækst, og vores uddannelser udvikles løbende for at understøtte Flyvevåbnets operative behov. Vi bidrager direkte til Flyvevåbnets operative effekt ved at uddanne kompetente og eftertragtede mellemledere, og vores mål er at være en moderne, dynamisk og effektiv uddannelsesinstitution, der samtidig fastholder Flyvevåbnets traditioner og kultur. Vi vægter samarbejde, helhedssyn og fleksibilitet højt — og vi arbejder som én skole med forskellige faglige specialer, der tilsammen skaber et stærkt uddannelsesmiljø.
Som chef for en uddannelseseskadrille bliver du den øverste leder af eskadrillen med ansvar for drift, udvikling og uddannelsesmæssig kvalitet. Eskadrillen består af et ledelseselement, inklusiv et antal uddannelsesbefalingsmænd og 3-4 delinger. Du refererer til skolens ledelse og indgår i tæt samarbejde med instruktører, faglærere, delingsførere og øvrigt befalingspersonel.
Dagligdagen er alsidig og kræver stor grad af selvstændighed, ansvar og handlefrihed. I stillingen er der mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Der må forventes 2-4 årlige tjenesterejser af kortere varighed i forbindelse med skoleaktiviteter.
Vi er meget opmærksomme på, at familieliv skal kunne fungere parallelt med jobbet. Derfor tilbyder vi en fleksibel arbejdsplads, hvor individuelle hensyn kan imødekommes i forhold til opgaveløsning og hensyn til kolleger.
Erfaring fra internationale operationer er en fordel, men ikke et krav.
Vi værdsætter diversitet og opfordrer gerne til vedhæftelse af personlighedsprofil (fx GARUDA), hvis du har en.
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Fast tjenestested er ved Flyvestation Karup
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kaptajn Alexander Kentorp, uddannelsesleder ved Flyvevåbnets Sergentskole Tlf.: 2498 1431
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Martin Street på telefon 51266191 eller ved mail fps-mas@mil.dk
Ansøgningsfristen er d. 8 november 2026 og samtaler gennemføres løbende.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed.
Læs mere på fak.dk.