Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
Faaborg-Midtfyn Kommune søger en kostfaglig medarbejder til Team Nord, som består af flere køkkener og tilbereder mad til beboere i plejehjem. Stillingen er hos Mad, Måltider & Ernæring i Faaborg-Midtfyn Kommune, og arbejdsstedet omfatter køkkenerne i Nr.
Lyndelse, Gislev, Ferritslev og Ringe.
Vil du være med til at skabe gode måltider og madoplevelser for borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune?
Team Nord består af flere køkkener, med forskellige opgaver i den nordlige del af kommunen. På vores køkkener tilbereder vi dagligt mad til beboere på plejehjem, hvor nærhed til borgerne og måltidsoplevelsen er i fokus.
Som medarbejder i Team Nord bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kvalitet, ernæring, smag og samarbejde er fælles omdrejningspunkter. Hos os får du stor indflydelse på din arbejdsdag. Vi arbejder med en høj grad af selvstændighed og ansvarlighed i delvist selvstyrende grupper, hvor samarbejde, fleksibilitet og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen.
Ansættelse kan ske i et af vores køkkener afhængigt af dine kompetencer, interesser og de aktuelle behov i teamet.
Mad, Måltider & Ernæring, Faaborg-Midtfyn Kommune.
Team Nord har plejehjemskøkkener i Nr. Lyndelse, Gislev, Ferritslev og Ringe
Vi prioriterer hjemmelavede produkter og laver størstedelen af maden i egne gryder med fokus på god smag, høj kvalitet og gode råvarer.
Vi har et tæt samarbejde med ergoterapeuter og diætister, hvor ernæring, måltidsoplevelsen og den enkelte borgers behov er i centrum.
Arbejdstiden er lidt forskellig afhængig af hvilket køkken man ønsker ansættelse, men inden for tidsrummet 7.00 – 15.00
Der arbejdes hver 4. weekend
Vi deles om de forskellige vagter, og du har indflydelse på din vagtplan.
1.december 2026 eller snarest muligt.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på at Faaborg-Midtfyn Kommune er røgfri i arbejdstiden.
Ansøgningsfrist senest mandag den 16. november kl. 8.00 via rekrutteringssystemet.
Nærmere oplysninger for ovennævnte stilling kan indhentes ved henvendelse til Produktionsleder Berit Petersen 7253 8973
Kontaktperson Berit Reby Sand Petersen Berit Reby Sand Petersen, Produktionsleder Telefon: 72538973 E-mail: berip@fmk.dk