Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
Agro Business Park ved Nat-Tech Bygningsservice søger en serviceorienteret medarbejder til at varetage reception, koordination og administrative opgaver i et tæt samarbejde mellem Aarhus Universitet og Agro Business Park i Foulum.
Stillingen indebærer varierende opgaver som gæstetjeneste, mødeplanlægning og adgangsstyring i en dagligdag med fokus på service, administration og samarbejde.
Kan du lide at være den, der byder mennesker velkommen med et smil, hjælper tingene godt på vej og skaber overblik i en hverdag med mange forskellige opgaver? Sætter du pris på en hverdag med både mennesker, service og administrative opgaver? Så er det måske dig, vi søger.
Du bliver ansat ved Aarhus Universitet (AU) i Nat-Tech Bygningsservice, men din daglige arbejdsplads bliver ved Agro Business Park i Foulum.
Aarhus Universitet varetager drifts- og serviceopgaver for Agro Business Park, og i denne stilling får du en central rolle i samarbejdet mellem de to organisationer. Du bliver i hverdagen en del af sekretariatet ved Agro Business Park, hvor du bidrager til en god hverdag for husets lejere og gæster. Samtidig understøtter du Nat-Tech Bygningsservice med administrative og koordinerende opgaver. Du får en alsidig hverdag med opgaver for både Agro Business Park og Nat-Tech Bygningsservice, hvor service, administration og samarbejde går hånd i hånd.
Agro Business Park ejes i dag af Den Erhvervsdrivende Fond Agro Business Park Foulum. Fonden er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at fremme erhvervsudviklingen inden for agro- og fødevareområdet. Agro Business Park drives som et "all inclusive" kontor- og laboratoriefællesskab med fokus på startups og etablerede virksomheder inden for fødevarer og bioressourcer samt lokale virksomheder, der ønsker en bæredygtig kontorløsning
Nat-Tech Bygningsservice er en del af Aarhus Universitet og varetager den daglige drift af bygningerne på Nat-Tech-fakultetet, herunder AU Viborg. Du bliver en del af et mindre team bestående af en driftsinspektør og syv medarbejdere, som samarbejder om at sikre en velfungerende drift og god service.
Du trives blandt mennesker og finder det naturligt at hjælpe både kolleger, lejere og gæster. Du kan lide en hverdag med variation og mange forskellige kontaktflader, hvor både service og administration spiller en vigtig rolle. Du tager ansvar for dine opgaver, arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når dagen byder på mange forskellige opgaver. Samtidig trives du med selvstændighed og motiveres af at få tingene til at fungere i hverdagen. Derudover arbejder du ubesværet i Microsoft Office-pakken og har generelt let ved at sætte dig ind i nye IT-systemer.
Stillingen kræver fysisk tilstedeværelse, og hjemmearbejde er derfor ikke en mulighed.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027.
Du ansættes efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansatte Organisation – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Du indplaceres som kontorfunktionær i løngruppe 2-3 afhængigt af uddannelse og kvalifikationer.
Du kan læse mere om lønniveauer i staten her.
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.500 studerende inklusive ph.d.-studerende og har 9.000 medarbejdere opgjort i årsværk samt en årlig omsætning på 8,9 mia. kr. Læs mere på au.dk
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.