Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Nat-Tech Bygningsservice på Aarhus Universitet søger en alsidig FM-medarbejder til at varetage praktiske vedligeholdelsesopgaver, teknisk journalisering og brugersupport i et driftsteam bestående af tre kolleger og en driftsleder.
Stillingen forventes at være 37 timer ugentligt med mødetid kl. 07:30. Primært tjenestested er Navitas, Aarhus.
På grund af øget aktivitet og flere opgaver søger vi en alsidig og struktureret FM-medarbejder, gerne med håndværksmæssig baggrund, til at blive en del af vores driftsteam. Du vil få ansvaret for en bred vifte af opgaver, der spænder fra praktisk vedligeholdelse til administrativt arbejde og brugersupport.
Du bliver en del af et lokalt driftsteam på Navitas bestående af tre kolleger og en driftsleder. Samtidig bliver du en del af Nat-Tech Bygningsservice, som tæller ca. 180 medarbejdere fordelt på flere lokationer.
Vi sikrer stabil og sikker drift af vores anlæg og bygningsmassen, som består af 73.000 m2. Vi spiller en vigtig rolle i at skabe de bedste rammer for aktiviteterne og brugerne på Navitas. Her understøtter vi dagligt både Aarhus Universitet, Maskinmesterskolen og de virksomheder, der har til huse i bygningen. Under samme tag er der samlet omkring 2.700 studerende, undervisere, forskere, iværksættere og virksomhedsrepræsentanter.
Din arbejdsdag vil blive varieret, da du både arbejder med praktiske opgaver i bygningen, som kan forekomme fysisk krævende, og administrative opgaver. Derudover opstår ad hoc-opgaver løbende. Omtrent halvdelen af din arbejdstid vil være knyttet til administrative og koordinerende opgaver, mens den anden halvdel består af praktiske drifts- og vedligeholdelsesopgaver i bygningen. Fordelingen kan variere over tid afhængigt af både teamets opgaver, dine kompetencer og organisationens behov.
Men vi lægger allerstørst vægt på, at du har lyst til at lære nyt og trives med nye udfordringer. Ligesom du møder opgaver og mennesker med ro, tålmodighed og en positiv indstilling. Herigennem bidrager til en stabil og sikker drift af de tekniske systemer i bygningen og et positivt og effektivt arbejdsmiljø, hvor opgaver bliver løst i fællesskab.
Som FM-medarbejder bliver du i første omgang tilknyttet Navitas. På længere sigt forventes ændringer i universitetets lokaleforhold, hvilket kan betyde, at dit primære arbejdssted flyttes til en anden af Aarhus Universitets lokationer i Aarhus. Du vil fortsat være en del af Nat-Tech Bygningsservice og bidrage til driften af universitetets bygninger.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og håndværkere i staten eller organisationsaftale mellem Skatteministeriet og Serviceforbundet.
Ved ansættelse af håndværker: Du ansættes som håndværker i løngruppe 1 jf.§4 i overenskomsten.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.500 studerende inklusive ph.d.-studerende og har 9.000 medarbejdere opgjort i årsværk samt en årlig omsætning på 8,9 mia. kr. Læs mere på au.dk
Inge Lehmanns Gade 10
8000 Aarhus C
Danmark