Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Naturstyrelsen Nordsjælland søger en enhedssekretær, der kan indgå i vores sekretariat og håndtere administration af enhedens opgaver og forvaltningen af statens arealer i Nordsjælland.
Du vil fungere som en vigtig servicefunktion for medarbejdere, kunder og brugere med telefonbetjening, post og opfølgning på fakturaer, rejseafregninger og lejemålsadministration, og du vil også varetage indkøb og praktiske opgaver omkring enhedskontoret og dets fremtoning.
Er du en energisk og positiv person, som kan lide at arbejde på tværs af faggrupper og med mange forskellige opgaver? Har du nemt ved at veksle mellem overblik og detalje? Brænder du for at arbejde i en styrelse, hvor naturen er i højsædet? Så er stillingen som enhedssekretær hos Naturstyrelsen Nordsjælland måske noget for dig.
Naturstyrelsen Nordsjælland søger en enhedssekretær, der kan indgå i vores sekretariatsteam og være med til at løse de administrative opgaver knyttet til enheden og forvaltningen af statens arealer i Nordsjælland.
Naturstyrelsen Nordsjælland forvalter statens skov- og naturområder i Nordsjælland – i alt ca. 25.000 ha. Arealerne spænder over blandt andet de store områder i Gribskov og Tisvilde Hegn, Esrum Sø og Arresø. Forvaltningen har særligt fokus på natur og friluftsliv i en tæt befolket del af Danmark. Enhedskontoret er smukt beliggende midt i Gribskov. Her får du din daglige arbejdsplads. Enheden beskæftiger ca. 45 medarbejdere, heraf halvdelen på enhedskontoret.
Som sekretær på en stor enhed som vores er opgaverne alsidige, men helt centralt er det, at du skal fungere som en vigtig og samlende servicefunktion for medarbejdere, kunder og brugere – herunder telefonbetjening og post. Blandt opgaverne er også behandling af ind- og udgående fakturaer, rejseafregninger samt administration af lejemål. Endelig håndterer enhedssekretæren indkøb og indkøbsaftaler og varetager løbende praktiske opgaver og service omkring enhedskontoret, herunder dets fremtoning og det indre liv. En sjov og afvekslende arbejdsdag, hvor du skal kunne lide at veksle mellem at møde mennesker og fordybe dig i opgaverne. Alt dette sker i tæt samarbejde med din forholdsvis nyansatte sekretærkollega.
Om dig forventer vi, at du:
Vi tilbyder en spændende stilling på en stor velfungerende enhed med engagerede og fagligt dygtige kolleger. Du får et stort selvstændigt ansvar for en bred vifte af opgaver og i kraft af din funktion et godt indblik i enhedens samlede aktiviteter. Som arbejdsplads tager vi aktivt ansvar for styrelsens mål og strategier. Vi løser vores opgaver effektivt og til tiden. Vi syntes selv, at vi har en rigtig god arbejdsplads, med en dialogpræget og flad struktur, hvor vi har en direkte omgangtone med respekt for hinanden og samtidig sørger for, at der også er plads til gode grin.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer (OAO) - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet er Naturstyrelsen Nordsjælland, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted. Bemærk, der er ikke offentlige transportmuligheder til arbejdsstedet.
Stillingen er varig, og arbejdstiden er 37 t/uge. Forventet starttidspunkt er 1. januar 2027.
Samtaler afholder vi 5. november 2026 på Naturstyrelsen Nordsjællands enhedskontor på ovenstående adresse.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos skovrider Søren Oldenburg, mobil 22 89 40 25 eller chefkonsulent Anna Thormann tlf. nr. 40 61 02 72.
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, uddannelsesbrevis og CV senest den 22. oktober, kl. 12.00.
Gillelejevej 2B
3230 Græsted
Danmark