Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
National Distribution Authority i Korsør søger en elektronikfagtekniker til at blive en del af Danmarks eneste nationale reparationsfacilitet for kryptoudstyr. Du får ansvar for teknisk support, eftersyn og vedligeholdelse af kritisk nationalt materiel inkl. kryptoudstyr som radioer og computere.
Stillingen kræver uddannelse som elektronikfagtekniker, sans for kvalitet og evne til at arbejde selvstændigt samt i team. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og LC/CO10-systemet.
Er du elektronikfagtekniker og har mod på at arbejde på en af Danmarks mest unikke arbejdspladser og indgå i et engageret og erfarent team - Så har du muligheden for at blive vores nye kollega.
National Distribution Authority ligger på Noret i Korsør og indgår organisatorisk i Krypto-, Kort- og Publikationssektionen, som er en del af Supply Chain Divisionen under Operativ Støtte Kommando ved Forsvarskommandoen.
National Distribution Authority er Danmarks fordelingscentral for kryptomateriel og –koder. Vi fungerer som Danmarks Central Office of Records for alt Krypto-, TEMPEST- og andet klassificeret materiel i hele Forsvarsministeriets koncern, ved andre ministerier, institutioner samt en række civile myndigheder.
Vi modtager, registrerer og oplægger koder (nøgler), publikationer og materiel fra udenlandske fordelingscentre. Tilsvarende varetager vi fra danske producenter ligesom vi fordeler nationalt producerede nøgler, publikationer og materiel til National Distribution Authority kundegrundlag i henhold til en overordnet godkendt fordeling. Vi gennemfører auditering, regnskabskontrol og konsulentvirke hos vores kunder.
I organisationen indgår 22 medarbejdere, der varetager kryptoforvaltning, lager, fordeling, regnskab, teknisk service, kodeproduktion, udvikling og analyse, kundeservice samt kontrol og auditering. Vi er flere forskellige faggrupper med mangeartede opgaver i et uhøjtideligt miljø, der dog tager afsæt i militær sikkerhed og bestemmelserne for kryptoforvaltning.
Som vores nye elektronikfagtekniker bliver du en del af Danmarks eneste nationale reparationsfacilitet for kryptoudstyr. Du kommer til at indgå i et erfarent og engageret værkstedsteam, hvor tempoet kan være højt, og hvor faglig sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Du får et selvstændigt ansvar for teknisk support, eftersyn, vedligeholdelse og reparation af kritisk nationalt materiel inden for klassificerede systemer. Opgaverne spænder bredt og omfatter både elektronik-, IT- og kommunikationsudstyr, herunder krypto-udstyr som radioer og computere.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 08:00 – 15:30 (til 15:00 om fredagen). Der er selvfølgelig mulighed for fleksibilitet.
Du er uddannet elektronikfagtekniker, eller har lignende uddannelse. Du er fagligt stolt og kvalitetsbevidst og arbejder systematisk og omhyggeligt. Du trives med både selvstændigt ansvar og teamwork.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø præget af åbenhed og en uformel omgangstone, og vi forventer, at du aktivt bidrager hertil. Det er desuden afgørende, at du kan efterleve og håndhæve givne sikkerhedsbestemmelser.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Stillingen er også slået op civilt.
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel, for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Faglært basisløn og/eller tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste arbejdssted er Korsør.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Daniel Farvin Pedersen på telefon 728 2 4440 eller på mail FMI-SC-NDA30@MIL.DK eller Ronni Brandt Seifert på telefon 7281 6167 eller på mail: FMI-SC-NDA01@MIL.DK .
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail PKOM-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 29. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Operativ Støttekommandos kerneopgave er at tilsikre sammenhængende, effektiv og fagligt kompetent støtte til Forsvarets operative kapaciteter.
Med den samlede ekspertise og tværgående indsigt fra de fire forenede myndigheder – Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sundhedskapacitet, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organization -, planlægger, koordinerer og bidrager kommandoen til styringen af logistiske operationer på tværs af Forsvaret samt til udviklingen af det logistiske område.
Foruden de fire myndigheder og deres særegne opgaver og kompetenceområder, består Operativ Støttekommando af en stab med hovedsæde i Brabrand.
Staben omfatter et Ledelsessekretariat, en J1 Personelafdeling, en J2 Efterretningssektion, en J3 Operationsafdeling, en J4/J6 Logistik og C2IS afdeling, en J5 Planlægningsafdeling og en J7 Uddannelses- og udviklingsafdeling. Centraliseret under staben findes funktioner såsom koordinering af lærlinge og uddannelser, personeladministration og kommunikation.