A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Bankdata søger en studerende til at understøtte IT-driften ved at analysere Incident- og Service Request-data i ServiceNow og udvikle dashboards, der gør data anvendelige i beslutninger.
Du lærer processer og data at kende og får mulighed for at udvide ansvaret til flere ITSM-processer i et tæt samarbejde med udvikling og drift i Aarhus-området.
Vi forventer analytiske færdigheder, nysgerrighed og lyst til at lære, mens du får værdifuld erfaring med dataanalyse, BI og procesforbedringer.
Arbejdssted: Aarhus, Skejby
Arbejdstid: 8-10 timer om ugen fordelt på 1-2 arbejdsdage
Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale
I Service Delivery understøtter vi Bankdatas IT-leverancer gennem velfungerende processer, datadrevet indsigt og løbende forbedringer. Vi samarbejder tæt med udviklingsteams, specialister og andre fagområder for at sikre høj kvalitet, stabil drift og effektive arbejdsprocesser.
Du bliver en del af et team med ansvar for en række centrale ITSM-processer eksempelvis Incident Management, Service Request Management, Problem Management og Change Enablement, hvor data spiller en central rolle i vores arbejde.
Vi sørger for en grundig introduktion til vores processer, værktøjer og arbejdsmetoder. I takt med at du opbygger erfaring, får du mulighed for at tage større ansvar og udvide dit fokus til flere ITSM-processer og analysetyper.
Som student worker skal du hjælpe os med at forstå, hvad vores data fortæller om IT-driften, og hvordan vi kan forbedre processer og arbejdsgange på baggrund af fakta og analyser.
Du starter med fokus på Incident- og Service Request-data, hvor du lærer vores platform, data og arbejdsgange at kende. Efterhånden som du bliver fortrolig med området, vil stillingen udvikle sig til også at omfatte analyser og indsigter inden for teamets øvrige ITSM-processer.
Du får mulighed for at arbejde med områder som:
Du starter med at opbygge erfaring inden for Incident Management og Service Request Management, men får gradvist mulighed for at arbejde med flere af de ITSM-processer, som understøtter Bankdatas IT-drift. Dermed får du en bred forståelse for, hvordan data anvendes til at styre og forbedre komplekse IT-serviceleverancer.
Hos os arbejder du ikke med øvelsesdata eller fiktive cases. Du analyserer rigtige produktionsdata fra et af Danmarks største IT-driftsmiljøer, og dine indsigter bliver brugt til at forbedre processer, understøtte beslutninger og styrke stabiliteten på kritiske IT-løsninger, der benyttes af millioner af bankkunder.
Stillingen giver et stærkt fundament, hvis du interesserer dig for dataanalyse, Business Intelligence, procesoptimering, IT Service Management eller IT-drift.
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis IT, dataanalyse, datalogi, softwareteknologi, Business Intelligence, procesledelse eller lignende.
Det er ikke et krav, at du har erfaring med IT Service Management eller ServiceNow. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og interesserer dig for at arbejde med data.
Derudover genkender du dig selv i følgende:
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til ét eller flere af følgende områder:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Incident & Service Request Manager, Senthoopiya Achuthan, på sya@bankdata.dk eller +45 2178 6506.
Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.