Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Swap Language ApS søger danskundervisere til vores online hold for private kursister. Lektionerne foregår online og fokuserer på høj taletid og tryghed ved at bruge dansk i hverdagen.
Kursusniveauerne varierer, og undervisningen tilpasses kursisternes behov. Du arbejder som freelance og får betalt per gennemført lektion uden faste arbejdstider udenfor spidsperioder. Vi forventer erfaring med undervisning af voksne og dansk som andetsprog.
Hej! Vi søger danskundervisere, der har lyst til at hjælpe internationale i Danmark med at blive trygge ved at tale dansk i hverdagen.
Hos Swap Language kombinerer vi liveundervisning, videolektioner, quizzer og digitale læringsværktøjer for at skabe et struktureret, fleksibelt og motiverende læringsforløb.
Vores mål er enkelt: Vores kursister skal lære det dansk, de faktisk møder i virkeligheden, og føle sig trygge nok til at bruge det.
Vi søger undervisere til vores online danskhold for private kursister. Vores kursister er på forskellige niveauer, og undervisningen kan derfor variere fra grundlæggende hverdagssprog til mere avanceret samtaletræning. Fælles for lektionerne er, at kursisterne skal have høj taletid og føle sig trygge ved at bruge dansk aktivt. Samtidig lytter vi til kursisternes behov, så undervisningen også kan hjælpe med for eksempel udtale, grammatik, ordforråd, forståelse og kulturelle spørgsmål.
Undervisningen foregår online og tager normalt udgangspunkt i eksisterende materiale. Du skal derfor ikke opbygge et helt undervisningsforløb fra bunden. Din vigtigste opgave er at skabe en god livelektion, hvor kursisterne får brugt sproget aktivt.
Lektionerne ligger ofte før kl. 08:00, efter kl. 16:00 eller i weekender. Der kan også være lektioner i tidsrummet 08:00-16:00, men det er mindre typisk for denne type hold.
Vi leder efter dig, der er
Tålmodig, og giver kursisterne plads til at prøve sig frem.
Empatisk, og forstår hvordan det kan føles at være ny i et land.
Motiverende, og får folk til at turde tale og tage chancer.
God til at forklare, også når noget er svært.
Struktureret, men stadig fleksibel i mødet med kursisterne.
Tryg ved onlineundervisning og digitale værktøjer.
Det er ikke et krav, at du kan sætte kryds ved det hele. Det vigtigste er, at du er stærk til at skabe tryg, aktiv og menneskelig undervisning.
Du bliver en del af et internationalt og digitalt læringsmiljø, hvor kvalitet, struktur og menneskelig kontakt går hånd i hånd.