A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Lolland Sprogskole søger en engageret pædagogisk leder til ledelse af undervisning og faglig udvikling. Du bliver en del af ledelsesteamet og refererer til sprogskolelederen, med ansvar for kvalitet i danskundervisningen, faglige praksisser og kursisternes progression og trivsel.
Stillingen er fuldtids, uden personaleansvar, men med stort fagligt ledelsesansvar, og kræver DAV/MAV eller tilsvarende uddannelse, erfaring med Danskuddannelse og/eller FVU samt diplom i ledelse eller vilje til at
På Lolland Sprogskole tror vi på, at god undervisning kan ændre menneskers muligheder. Hver dag møder vi kursister, der ønsker at lære dansk, gennemføre en uddannelse, få fodfæste på arbejdsmarkedet eller skabe et nyt liv i Danmark.
Derfor søger vi en engageret og udviklingsorienteret pædagogisk leder, som brænder for læring, undervisning og ledelse, og som kan bidrage til, at vores kursister møder undervisning af høj kvalitet og læringsmiljøer, der understøtter både progression og trivsel.
Som følge af skolens vækst og en ny organisering styrker vi ledelsen med en nyoprettet stilling som pædagogisk leder. Du får derfor en unik mulighed for at være med til at forme både rollen og den fortsatte udvikling af Lolland Sprogskole.
Lolland Kommune er i disse år midt i en markant udvikling med store investeringer, erhvervsudvikling og tiltrækning af international arbejdskraft. Projekter som Femern Bælt-forbindelsen og den generelle vækst i erhvervslivet betyder, at stadig flere internationale medarbejdere og deres familier bosætter sig i området. Det øger behovet for stærke sprog- og integrationstilbud og stiller samtidig høje krav til kvalitet, fleksibilitet og nytænkning i undervisningen. Lolland Sprogskole spiller en vigtig rolle i denne udvikling ved at understøtte, at nye borgere bliver en aktiv del af arbejds-, uddannelses- og samfundslivet.
Vi arbejder ud fra en fælles ambition om at levere undervisning og vejledning af høj kvalitet og skabe de bedst mulige rammer for kursisternes læring, progression og trivsel. Samtidig udvikler vi løbende vores undervisningstilbud og organisation, så de matcher behovene hos både kursister, virksomheder og samarbejdspartnere. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når ledelse, administration og undervisere tager fælles ansvar for kerneopgaven og samarbejder på tværs af organisationen.
Som pædagogisk leder bliver du en del af skolens ledelsesteam og refererer til sprogskolelederen.
Stillingen er oprettet for at styrke den faglige og pædagogiske ledelse tæt på undervisningen. Du får en central rolle i at udvikle kvaliteten af undervisningen, understøtte medarbejdernes faglige praksis og sikre, at vores kursister får det bedst mulige udbytte af deres undervisningsforløb.
Du får ikke personaleansvar, da dette fortsat varetages af sprogskolelederen. Til gengæld får du et betydeligt fagligt og pædagogisk ledelsesansvar i hverdagen og forventes at kunne træde til i lederens fravær.
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Stillingen forventes indplaceret inden for et samlet løninterval på ca. 46.485,09 - 47.679,53 kr. månedligt ekskl. pension og tillæg. Hertil kommer pension på 17,30 % + 1,70 % i fritvalgstillæg. Herudover vil der være mulighed for forhandling af individuelle tillæg baseret på relevante kompetencer.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Vi har afdelinger i både Maribo og Nakskov, og du må derfor forvente at skulle møde på begge afdelinger.
Vi udbyder undervisning på dag- og aftenhold mandag til fredag samt lørdag formiddag. Du kan derfor forvente, at en del af din arbejdstid planlægges i ydertimerne. Ligesom du sammen med sprogskolelederen indgår i en ordning, hvor I telefonisk står til rådighed for medarbejderne i ydertimerne.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.
Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.
Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads