Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Silkeborg Kommune søger en pædagogisk engageret dagplejer til Voel, der vil have daglige ansættelsesopgaver og mulighed for at bidrage til børns trivsel og udvikling i en tryg ramme.
Stillingen omfatter 48 timer om ugen, med pasningsplaner, faglig sparring og videreuddannelse gennem aftenmøder. Familieforhold og hjem til fire børn vægter sociale relationer og udvikling højt.
Brænder du for at arbejde omsorgsfuldt og professionelt med 0-3-årige børn? Og ønsker du en selvstændig hverdag, hvor du selv planlægger dagens program? Så er det måske dig, vi mangler.
Pr. 1. januar 2027 søger vi en kollega i Voel.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet - det er din lyst til at arbejde pædagogisk og dit engagement i børns trivsel og udvikling derimod.
Og så er det vigtigt, at du har lyst til at stille dit hjem til rådighed for fire børn, hvor familien netop har valgt den nære og trygge relation og pasningsmulighed, som giver det enkelte barn en oplevelse af at være noget særligt.
Lyder det lige som et job for dig? Så se filmen her og få et endnu bedre indblik i livet som dagplejer hos os.
Gruppen af dagplejere i Voel består af 2 dagplejere.
Silkeborg Kommunale Dagpleje har i dag ansat 150 dagplejere, 8 pædagogiske ledere og administrativt personale. Vi drager omsorg for cirka 550 børn.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Derudover er 60 % af lønnen fradragsberettiget eksklusivarbejdsmarkedsbidrag, til dækning af dagplejeomkostninger. (se Skats hjemmeside)
Er du pædagogisk assistent eller pædagog, udløser det yderligere seks løntrin.
Stillingen er på 48 timer om ugen, og timerne kan falde i tidsrummet fra kl. 06.00 – 17.00.
Hvordan din arbejdstid præcis ser ud, afhænger af pasningsbehovet hos netop din børnegruppe.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Tina Lund Møller tlf. nr. 23 61 95 14.
Søg yderligere information på vores hjemmeside dagplejen.silkeborg.dk og læs om både faglige projekter og hverdagen i Silkeborg Kommunale Dagpleje.
Læs mere om jobbet og vores arbejdsgrundlag i job- og personprofilen .
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte. Vi indhenter også offentlig straffeattest og børneattest for ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn over 15 år.