Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Silkeborg Kommunale Dagpleje søger en dagplejer til Ans-området. Stillingen indebærer 48 timer om ugen, hvor arbejdstiden kan ligge mellem kl. 06.00 og 17.00, og hvor du selv planlægger dagens program i en tæt relation til fire børn.
Vi forventer, at du skaber tryghed og struktur, arbejder pædagogisk med børnegruppen og støtter læreplaner inden for motorik, sprog, sociale færdigheder og personlig udvikling. Der tilbydes fortsat faglig opkvalificering og et stærkt kollegialt fællesskab.
Brænder du for at arbejde omsorgsfuldt og professionelt med 0-3-årige børn? Og ønsker du en selvstændig hverdag, hvor du selv planlægger dagens program? Så er det måske dig, vi mangler. Pr. 1. november 2026 eller snarest mulig søger vi en kollega i Ans.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet - det er din lyst til at arbejde pædagogisk og dit engagement i børns trivsel og udvikling derimod. Og så er det vigtigt, at du har lyst til at stille dit hjem til rådighed for fire børn, hvor familien netop har valgt den nære og trygge relation og pasningsmulighed, som giver det enkelte barn en oplevelse af at være noget særligt.
Lyder det lige som et job for dig?
Gruppen af dagplejere i Ans består af 13 dagplejere, som er fordelt i mindre legestuegrupper. Silkeborg Kommunale Dagpleje har i dag ansat 150 dagplejere, 8 pædagogiske ledere og administrativt personale. Vi drager omsorg for cirka 550 børn.
Silkeborg Kommunale Dagpleje stiller høje krav til en stærk faglighed og et stort engagement. Vi vægter inkluderende og forpligtende fællesskaber for både børn og voksne.
Vi foretrækker, at dit hjem er allergivenligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Derudover er 60 % af lønnen fradragsberettiget eksklusivarbejdsmarkedsbidrag, til dækning af dagplejeomkostninger. (se Skats hjemmeside)
Er du pædagogisk assistent eller pædagog, udløser det yderligere seks løntrin.
Stillingen er på 48 timer om ugen, og timerne kan falde i tidsrummet fra kl. 06.00 – 17.00.
Hvordan din arbejdstid præcis ser ud, afhænger af pasningsbehovet hos netop din børnegruppe.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Stine Ladefoged Astrup tlf. nr. 23 67 78 45 eller Pædagogisk leder Tina Lund Møller tlf. nr. 23 61 95 14.
Søg yderligere information på vores hjemmeside dagplejen.silkeborg.dk og læs om både faglige projekter og hverdagen i Silkeborg Kommunale Dagpleje.
Læs mere om jobbet og vores arbejdsgrundlag i job- og personprofilen
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte. Vi indhenter også offentlig straffeattest og børneattest for ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn over 15 år.