Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Lyngby-Taarbæk Kommune søger en Contract Manager til Afdelingen for Udbud og Indkøb. Du får ansvaret for en portefølje af kontrakter og bliver en vigtig sparringspartner for udbudskonsulenterne, med fokus på proaktiv kontraktstyring og datadrevet opfølgning.
Vi lægger vægt på høj faglighed, samarbejde og kompetenceudvikling, og der er mulighed for fleksible arbejdsforhold, herunder hjemmearbejde. Løn fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Har du lyst til at arbejde med kontraktstyring? Kan du lide data og analyser? Trives du med at være nøgleperson i samarbejdet med kommunens leverandører?
Så har vi et job til dig, hvor du:
Velkommen til Udbud og Indkøb i Lyngby-Taarbæk Kommune
I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder vi ambitiøst med udbud, indkøb og kontraktstyring. Vi er i dag 10 specialiserede medarbejdere i Afdelingen for Udbud og Indkøb, der varetager opgaver inden for udbud, kontraktstyring, e-handel og rådgivning.
Vi vil i de kommende år særligt fokusere på professionalisering af indkøb i hele organisationen – vi udvider derfor afdelingen med 3 nye kollegaer, herunder denne stilling som contract manager.
Vi lægger stor vægt på, at der er en rød tråd i vores indkøbsproces – fra behovsafdækning og udbudsmateriale til den endelige kontrakt og kontraktopfølgning – alt sammen med henblik på, at vi indgår kontrakter med de rigtige samarbejdspartnere, og kommunen får de ønskede varer og ydelser i rette kvalitet.
Kontraktstyring er en ny, men vigtig del af vores indkøbsproces, og som contract manager bliver du én af vores faglige specialister på området. Vi er allerede godt i gang med kontraktstyringsarbejdet, og ambitionen er at udvikle kontraktstyring endnu mere med metoder, skabeloner og værktøjer.
Vores arbejde er databaseret, og vi foretager analyser, så vi kontinuerligt kan holde fokus på, at kommunens indkøbsaftaler anvendes hensigtsmæssigt, at kommunen køber de aftalte varer og tjenesteydelser, opnår de aftalte vilkår og priser, samt at vi vælger bæredygtige løsninger.
Vi samarbejder med mange forskellige fagpersoner i organisationen, f.eks. sygeplejersker, pædagoger, administrative medarbejdere, ledere og direktører. Vi samarbejder med SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice) og med vores indkøbsfællesskab ICØ (Indkøbscirkel Øst). Her indgår vi i ekspert- og vidensdelingsgrupper på tværs af kommuner, hvilket giver mulighed for sparring med andre specialister.
Du vil blive en del af et fagligt ambitiøst miljø, hvor vi vægter kvalitet, samarbejde, sparring og humor højt, og hvor vi prioriterer kompetenceudvikling. Vi synes, det skal være spændende og sjovt at gå på arbejde. Vi passer godt på hinanden - også når der er travlt.
Som contract manager i Lyngby-Taarbæk Kommune vil du få ansvaret for din egen portefølje af kontrakter, både inden for varer og tjenesteydelser. Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner for vores udbudskonsulenter, så udbuds- og kontraktmaterialet afspejler vores proaktive kontraktstyring. Vi prioriterer kontrakterne efter risiko og kontraktsum, så du bruger din tid dér, hvor den gør den største forskel.
Du kommer blandt andet til at:
Du kan have erfaring med kontraktstyring, leverandørstyring, udbud eller indkøb, f.eks. som contract manager, udbudskonsulent, indkøbskonsulent. Du kan også være nyuddannet med en kandidatgrad som f.eks. cand.merc., cand.merc.scm, cand.merc.jur eller lignende. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at specialisere dig inden for contract management. Vi har erfarne kolleger, der kan hjælpe dig med at blive ekspert på området.
Det vil være en fordel, hvis du:
I din ansøgning vil vi gerne høre, hvorfor du har lyst til at arbejde med contract management, og hvilke konkrete erfaringer fra dit arbejde eller studie du kan bringe i spil – gerne med dine egne eksempler.
Du vil blive ansat i Center for Økonomi og Indkøb, som er en central stabsenhed med tre afdelinger: Udbud og Indkøb, Økonomistyring og Dataanalyse samt Finans og Regnskab. Vi arbejder tæt sammen med direktionen og den øvrige organisation – og vi har et stærkt fagligt fællesskab på tværs af de tre afdelinger.
Vi holder til på Lyngby Rådhus – centralt placeret ved Hovedgaden med kort afstand til Lyngby Station.
Du vil få mulighed for fleksible arbejdsforhold med mulighed for f.eks. hjemmearbejde.
Løn fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indkøbschef Mette Vinther på tlf. 21279350 eller contract manager Mette Nisted på tlf. 21123121.
Ansøgningsfrist er mandag d. 9. november kl. 9.00.
Vi forventer at holde første samtale med relevante kandidater d. 13. og 16. november og anden samtale d. 23. og 24. november.
Mere end en arbejdsplads: Hos os bliver du en del af et fællesskab med høj faglighed. Vi prioriterer kvalitet i opgaveløsningen og løfter i flok for at skabe de bedste resultater for Lyngby-Taarbæks borgere. Et stærkt kollegaskab er guld værd. Vi hjælper hinanden, griner sammen og interesserer os for, hvem vi er. Vi værdsætter forskellighed, og de styrker vi hver især bidrager med gennem vores baggrund, personlighed og evner. Hos os møder du tillidsfuld ledelse, trivsel, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt plads til kreativitet og nytænkning. Samtidig holder vi fast i en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.