Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
OK a.m.b.a. i Aarhus søger en Commercial Insights Manager, der via data kan gøre os klogere på vores kunder og styrke den kommercielle beslutningstagning.
Stillingen er nyoprettet og giver dig mulighed for at definere rammerne for funktionen og udvikle arbejdsformer sammen med Salg, Partnerskaber, BI, Product Management og Marketing. Du får en central rolle i at omsætte data til konkrete initiativer og vækst.
Kan du finde historien i data – og omsætte den til handling, der styrker kommerciel udvikling?
Vi søger en Commercial Insights Manager, der – via data - kan gøre os klogere på vores kunder og styrke grundlaget for vores kommercielle beslutninger. Du bliver en central del af et af OK's mest strategisk prioriterede områder, hvor kundevækst og fastholdelse står højt på agendaen.
Som Commercial Insights Manager følger du udviklingen, identificerer mønstre og muligheder og sikrer, at vores indsigter bliver omsat til konkrete kommercielle initiativer.
Stillingen er nyoprettet, hvilket giver dig en unik mulighed for at sætte dit præg på rollen. Sammen med dine kolleger bliver du med til at definere rammerne for funktionen, udvikle arbejdsformer og sikre, at data skaber størst mulig værdi for forretningen.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med blandt andre Salg, Partnerskaber, BI, Product Management og Marketing og får en vigtig rolle i at skabe sammenhæng mellem data og forretning.
Herudover vil du også løbende løse ad hoc-opgaver, hvor du selv dykker ned i data, finder svar på konkrete forretningsspørgsmål. Det er en naturlig del af rollen, at du både arbejder strategisk og har hænderne nede i data, når behovet opstår.
Det vigtigste er ikke, at du kan sætte flueben ved alt. Vi leder efter dig, der kombinerer analytisk styrke med forretningsforståelse og har lyst til at bruge data til at gøre en mærkbar forskel. Du tager ansvar og er god til at skabe resultater i samarbejde med forskellige fagligheder
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Bay Schimmelmann, Director, Salg & Fastholdelse, på tlf.: 2132 9741.
Vi glæder os til at høre fra dig.