Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Freelio søger en erfaren løn- og HR-medarbejder til Campus Bornholm. Du bliver en nøgleperson i vores løn, HR og regnskabsafdeling og skal sikre korrekt, rettidig og høj kvalitet i daglige lønudgifter og personaleadministration.
Du har flere års erfaring med løn og HR, erfaring med personalesager og fortolkning af overenskomster, kendskab til offentlige lønsystemer og stærke talmæssige kompetencer. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og lønnen fastsættes efter cirkulærer og Ny Løn-principperne.
Bliv en del af øens mest dynamiske arbejdsplads.Vil du være en del af vores skole, der hver dag underviser mange hundrede voksne og unge og tilbyder gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser, voksen- og efteruddannelse?Har du en solid erfaring med både løn og HR, og motiveres du af, at sikre stabil drift og gode løsninger indenfor løn og HR?På Campus Bornholm søger vi en erfaren løn- og HR-medarbejder, som både motiveres af sikker drift og har den faglige tyngde og personlige gennemslagskraft til at rådgive ledere og chefer om personaleforhold, overenskomster og ny lovgivning.
Som Løn og HR-medarbejder bliver du en af flere nøglepersoner i vores Løn, HR og Regnskabsafdeling. Vi er et lille team med stor faglighed, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne i fællesskab. Den daglige drift er omdrejningspunktet for vores arbejde, samtidig med at vi sikrer, at løn- og HR-opgaver bliver løst korrekt, rettidigt og med høj kvalitet. Vi søger derfor en kollega, der både motiveres af daglig drift men som også med afsæt i lovgivning, overenskomster og god HR-praksis kan rådgive om både daglig personaleadministration og mere komplekse personalesager og samtidig kan understøtte en stabil drift.
Stillingen omfatter både den daglige lønadministration men også HR-opgaver, herunder personaleadministration, rådgivning og håndtering af mere komplekse personalesager. En stor del af arbejdet består desuden af daglige løn- og personaleadministration, hvor kvalitet, struktur og præcision er afgørende.
Vi forestiller os, at du
Campus Bornholm er en dynamisk og spændende arbejdsplads, med en meget vigtig samfundsmæssig opgave på Bornholm.
Du vil få en hverdag med både faglige udfordringer, plads til udvikling, og med mulighed for selv at sætte dit præg på opgaveløsningen.
Du vil blive en del af et velfunderet og engageret team med god sparring, humor og et godt arbejdsmiljø.
Du får en central rolle i skolens løn- og HR-funktion, hvor faglighed, kvalitet og stabil drift er i fokus.
Stillingen giver mulighed for at arbejde bredt med både løn og HR i en organisation med mange forskellige medarbejdergrupper og et tæt samarbejde på tværs af skolen.
Du bliver ansvarlig for en række centrale HR- og lønopgaver og får en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af vores administrative processer. Samtidig bliver du en naturlig sparringspartner for både medarbejdere og ledelsen på campus Bornholm.
Du vil referere til skolens Administrationschef.
Tiltrædelse: snarest muligt og senest pr. den 01. oktober 2026.
Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære af 18. juni 2026 om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer - Det Statslige Område (OAO-s) med virkning fra 1. april 2026 (Medst.nr. 021-26) samt Cirkulære af 14. maj 2025 om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere mellem Finansministeriet og HK-Stat med virkning fra 1. april 2024 (Medst.nr. 087-25).
Det forventes, at begyndelseslønnen udgør fra kr. 29.215,00– kr. 36.435,00 pr. måned afhængig af anciennitet og kvalifikationer. Dermed arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 16%.
Lønnen fastsættes efter Ny Løn-principperne, hvor der, afhængigt af kvalifikationer og erfaring, kan forhandles individuelle tillæg, herunder kvalifikations- og funktionstillæg.
Arbejdstid 37 timer.
Ansøgningsfrist: 19. august 2026 kl. 12.00. Samtaler forventes at blive afholdt mandag d. 24. august 2026.
Campus Bornholm ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.