A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Hornbæk Skole søger en administrativ medarbejder / skolesekretær til at være skolens centrale kontaktpunkt. Du møder elever, forældre og medarbejdere og håndterer daglige administrative opgaver i TEA, Aula, TRIO og andre systemer med ro og overblik.
Stillingen er på 35 timer om ugen og placeres i Helsingør Kommune. Vi tilbyder en udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på samarbejde, godt humør og muligheden for at præge og optimere administrative processer.
Vil du være en del af en udviklingsorienteret skole, hvor arbejdsglæde, fællesskab og faglig stolthed går hånd i hånd? Brænder du for at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt? Så har vi måske dit nye job her i skønne Hornbæk
Er du struktureret, serviceminded og god til at bevare overblikket, når hverdagen tager fart? Har du let til smil, en positiv tilgang til mennesker og lyst til at være en central del af skolens hverdag?
Vi søger en kollega med godt humør, et glimt i øjet og evnen til at håndtere mange forskellige opgaver på én gang. Du trives i en hverdag, hvor ingen dage er ens, hvor relationer betyder noget, og hvor du sammen med resten af administrationen er med til at skabe en professionel og imødekommende skole for elever, forældre og medarbejdere.
Som skolesekretær bliver du en del af skolens administrative omdrejningspunkt og et vigtigt bindeled mellem elever, forældre, skolens personale, skolens ledelse og eksterne samarbejdspartnere. Du vil møde mange forskellige mennesker i løbet af dagen, og det er derfor vigtigt, at du er imødekommende, tålmodig og professionel i din kommunikation.
Stillingen er på 35 løntimer om ugen med tiltrædelse 1. januar 2027. Ferie afholdes i skolernes ferieperioder og 6. ferieuge placeres efter aftale.
Ansøgningsfrist: 20. november 2026.
Som en del af ansættelsesprocessen indhenter vi referencer på den kandidat, vi ønsker at ansætte.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK. Kvalifikationsløn efter forhandling på grundlag af Helsingør Kommunes lønpolitik.
Helsingør Kommune kræver, at der indhentes en straffe- og børneattest for den ansøger, der påtænkes ansat, og denne indgår i den samlede afsluttende vurdering.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.