A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Gladsaxe Kommune søger en byggesagsbehandler med 1–3 års erfaring til at styrke Byggesagen og Byplan & Landskab. Du bliver en del af et tværfagligt team og arbejder med byggesager samt fælles vagtordning.
Du får mulighed for faglig sparring, udvikling af arkitektur- og byudviklings-spørgsmål og en arbejdsplads tæt på ledelsen med sparring og kurser. Ansættelse pr. 01.01.2027 og 37 timer om ugen.
Stillingen er et genopslag, da vi ønsker et bredere felt af ansøgere.
Vi søger en byggesagsbehandler, som allerede har noget erfaring og som gerne vil udvikle sig videre sammen med os.
Du kommer både til at arbejde med dine egne sager samt være en del af teamets fælles vagtordning, hvor du screener nye sager og besvarer mails og opkald fra ansøgere.
Du vil også blive en del af teamets arbejde med løbende at forbedre sagsbehandlingstiden og øge kvaliteten af vores sagsbehandling.
Byrådet i Gladsaxe er optaget af at strategisk byudvikling og at sikre en grøn og levende by, hvor de arkitektoniske værdier bevares og udvikles. Du vil få mulighed for udvikling og sparring på spørgsmål om arkitektur og byudvikling, hvis det er de sager som fylder i din sagsportefølje. Vi har blandt andet et ugentligt fagligt forum, hvor medarbejdere kan få sparring på deres sager i fællesskab med stadsarkitekten og afdelingens ledere. Vi har også kvartalsvise møder om arkitektur, hvor vi selv sætter relevante emner på dagsordenen, f.eks. evaluering af kommunens Arkitekturpolitik.
Din faglige baggrund er ikke afgørende. Du kan fx være ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller lignende. Du skal dog have mindst 1-3 års erfaring med byggesagsbehandling.
Du bliver en del af Byafdelingen, som består af to teams. I Byggesag er vi ni administrative- og byggefaglige sagsbehandlere og en teamleder. Vi har ansvar for alt fra byggesager og BBR til skimmelsvampsager og kolonihaver.
Det andet team er Byplan og Landskab, som udarbejder lokal- og kommuneplaner og varetager udviklingen af kommunens grønne og rekreative områder. Vi samarbejder om både nye lokalplaner og de konkrete byggesager, f.eks. ift. bevaringsværdige ejendomme, stedsanalyser, byudvikling mm.
Vi har mange hyggelige sociale traditioner både i teamet, i afdelingen og i By- og Miljøforvaltningen.
Vi holder til på rådhuset i Gladsaxe. Her er gode transportmuligheder, en god kantine og mange tilbud til medarbejderne som f.eks. mulighed for gratis servicetjek af din cykel, gratis kurser på Folkeuniversitet, yoga, svømning, lån af elcykel mm.
Ansættelse pr. 01.01.2027.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Du kan ringe til teamleder Ditte Aasborg, telefon 39 57 59 60, byggesagsbehandler Dorthe Dahlquist Mortensen, telefon 39 57 59 12 eller byudviklingschef Jana Eger Schrøder, telefon 20 41 13 61.
Stillingen kræver, at du taler og skriver godt dansk.
Søndag den 1. november 2026.
1. samtale: Onsdag den 11. november 2026.
2. samtale: Fredag den 13. november 2026.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.