Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Region Sjælland i Næstved søger en bioanalytiker med klinisk vejlederfunktion til blodkomponentfremstilling og donortapning. Stillingen kræver evnen til at vejlede studerende og deltage i udvikling af kliniske procedurer. Dialog med undervisere og kolleger vægtes højt.
Arbejdstiden indebærer aftenretning og enkelte helligdagsvagter. Uddannelse og udvikling af studerende er i fokus, og der tilbydes indførelse i regionens procedurer samt diplommodul i klinisk vejleder.
Vil du være med til at sørge for at vores bioanalytikerstuderende får et godt og trygt ophold i klinikken?
Så søger vi en bioanalytiker med lyst til at varetage den kliniske vejleder funktion pr. 1. januar eller efter aftale. Det er ikke et krav at du har flere års erfaring som uddannet bioanalytiker, du må gerne være nyuddannet med erfaring som f.eks. tutor og med gode faglige kompetencer.
Vi er en afdeling med 27 ansatte. Medarbejdergruppen består af både bioanalytikere, sygeplejersker og SSA'er.
Det forventes, at der bliver afholdt samtaler d. 25/11.
Arbejdstid:
Der vil være 1-2 aftentapninger pr. uge.
Der vil være enkelte vagter i vores produktionsafsnit på helligdage
Arbejdsopgaver:
Vi giver en grundig oplæring i vores procedurer.
Vi tilbyder:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftale/overenskomst og principperne for ny løn.
Vi er en regional afdeling med ca. 150 ansatte. Vi betjener alle regionens sygehuse og har afsnit på regionens sygehuse i Slagelse, Holbæk, Nykøbing Falster, Køge og Roskilde. På disse afsnit udføres donortapning og patientnære analyser. Der udføres også donortapning i vores mobile enhed. På Køge sygehus er laboratoriefunktionerne for specialserologi, smittemarkørundersøgelse og immunologisk diagnostik er samlet. Derudover høstes der stamceller som forarbejdes og opbevares i Næstved. I vores afsnit på Næstved Sygehus udføres, udover donortapning, al komponentproduktion.
Afdelingen er akkrediteret af DANAK efter DS/ISO 15189 og inspiceres derudover af nationale kompetente myndigheder i forhold til blod-, vævs- og lægemiddelloven.
Vi er en uddannelsesaktiv afdeling med bioanalytiker- og phd-studerende. Endvidere har afdelingen en del forskningsaktivitet, fortrinsvis indenfor Det Danske Bloddonorstudie, psoriasis, gigt, biomarkører for tidlig cancer og stamceller.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her