A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Region Sjælland søger en bioanalytikerstuderende til donortapning ved Slagelse Sygehus. Stillingen er på gennemsnitligt 12 timer om ugen med aftenarbejde mandag til torsdag i tidsrummet 14.30–20.30 og mulighed for tilpasning til studieplanen.
Du vil arbejde sammen med et venligt team af bioanalytikere og sygeplejersker, og det forventes, at du er serviceminded, udadvendt og mestrer dansk skriftligt og mundtligt. Samtaler forventes afholdt 16. november 2026.
Er du i gang med en sundhedsfaglig uddannelse, og har du lyst til at arbejde med bloddonorer? Så er det måske dig, vi leder efter til vores donortapning.
Stillingen er på gennemsnitligt 12 timer om ugen. Arbejdstiden ligger primært ved vores aftentapninger mandag til torsdag i tidsrummet kl. 14.30–20.30. Der er mulighed for at tilpasse arbejdstiderne i forhold til dit studie.
Samtaler forventes afholdt den 16. november 2026.
Klinisk Immunologisk Afdeling og Blodbank i Slagelse er en del af en fælles regional afdeling.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende aftale og overenskomst.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her